Underretning af myndigheder ved ulovlige lån

Revisor er blevet pålagt at underrette om ulovlige lån hos sine kunder til Bagmandspolitiet.

Ulovlige lån er hvidvask
Definitionen på hvidvask i Danmark er ”Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse”. Denne definition er meget bred, og omfatter efter Erhvervsstyrelsens mening ulovlige tilgodehavender hos kapitalejer, skatteunddragelse, moms- og afgiftsunddragelse mv.

Dvs. hvis en kapitalejer låner 20.000 kr. privat af sit selskab i strid med selskabslovens regler om udlån, skal forholdet underrettes til Bagmandspolitiet.

Erhvervsstyrelsen mener at revisor (og bogholdervirksomhed og alle andre som er omfattet af Hvidvaskloven) skal underrette Bagmandspolitiet (Statsadvokaten for særlig Økonomiske og International Kriminalitet) i sådanne situationer. Dvs. at hvis en revisor og en bogholdervirksomhed og en bank alle 3 er involveret i udbedringen af et ulovligt lån, og er vidende om at lånet er/var ulovligt, skal alle 3 underrette Bagmandspolitiet om forholdet.

Dette finder vi betænkeligt, særligt i lyset af den voldsomme kritik som myndighederne i øjeblikket får, for håndtering af hvidvask. Men det ændrer ikke på at revisorer er pålagt underretning.

Alle underretninger efter Hvidvaskloven er i øvrigt omfattet af udvidet tavshedspligt. Revisor må ikke oplyse sin kunde om, at der vil blive eller er blevet foretaget underretning.

Forhold der skal underrettes om

  • Udlån til kapitalejer, som er i strid med selskabslovens § 210. Fx hvis en kapitalejer pludselig hæver 150.000 kr. i sit selskab, til køb af en ny bil. Eller 5.000 kr. til at gå ud at spise privat for.
  • Udlån til ledelsesmedlemmer, som er i strid med selskabslovens § 210.
  • Udlån i strid med selskabsloven, som ikke er skattepligtige.
  • Udlån i strid med selskabsloven, som er skattepligtige.
  • Ovenstående, uanset om lånet er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.

Forhold der ikke skal underrettes om

  • Udlån til kapitalejerejer eller ledelse ydet som led i sædvanlig forretningsmæssig disposition.
  • Udlån til kapitalejerejer som er moderselskab.
  • Udlån til kapitalejer eller ledelse, hvis: Lånet er besluttet af generalforsamlingen, lånet er på markedsvilkår, lånet kan holdes inden for frie reserver, og er ikke ydet inden selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Jf. nederste punkt, er det måske en ide at overveje i generalforsamlingsreferatet at indsætte hjemmel til at yde lån til kapitalejere i overensstemmelse med betingelserne i selskabslovens § 210, stykke 2.

Erhvervsstyrelsen har lavet en hjemmeside der forklarer reglerne yderligere

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Revisor skal underrette om uoverensstemmelser om ejere

Revisor m.fl. pålægges en ny underretningspligt til offentligheden om dit selskab.


Hvad skal underrettes?


Revisor (og andre omfattet af Hvidvasklovens kundekendskabsprocedurer), bliver 10.1.2020 forpligtet til at indhente oplysninger om sine kundes reelle ejere i form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i registeret over reelle ejere. Registreringsbeviset eller ekstraktet skal indhentes, når revisor etablerer en forretningsforbindelse med et selskab mv. Og formentligt kontrolleres en gang årligt.


Bliver revisor bekendt med, at de oplysninger, der følger af registreringsbeviset eller ekstraktet er uoverensstemmende med virksomhedens egen oplysning om, hvem der er kundens reelle ejere, skal revisor indberette uoverensstemmelsen til Erhvervsstyrelsen. Indberetningen skal foretages hurtigst muligt.


Det ville jo være nærliggende blot at foretage rettelse at registreringen af de reelle ejere. Men dét må revisor ikke, der skal samtidig foretages indberetning til Erhvervsstyrelsen. Og Erhvervsstyrelsen kan som følge af indberetningen anføre en bemærkning om det i CVR-registret.


Eksempel 1
Revisor får i januar 2020 en ny kunde, et anpartsselskabsselskab. Revisor bliver af kunden oplyst, at ejer er Anders Andersen med 50% og Bente Bentsen med 50%. Det viser sig imidlertid, når revisor laver opslag i ejerregistreret / tjekker udskrift fra CVR, at Bente ejer 60% og Anders kun 40%. Kunden forklarer at der for øvrigt skete en handel med 10% af kapitalen for 12 måneder siden, og at de blot ikke har fået det registreret. Og kunden beder samtidig revisorer, om at foretage registreringen.
I dette tilfælde skal revisor indberette til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt, at der er uoverensstemmelser mellem de reelle ejere som er registreret og de faktiske forhold. Indberetningen skal vedlægges dokumentation.
Der er ledelsesansvar forbundet med den mangelfulde registrering, og selskabet kan tvangsopløses.

Eksempel 2
Et selskab ejes af Anders Andersen med 50% og Bente Bentsen med 50%. De handler 10% af kapitalen mellem sig, så Bente ejer 60% og Anders kun 40%.
Da de godt er klar over, at forholdet om handlen skal indberettes, henvender de sig umiddelbart efter til revisor, som de anmoder om at foretage registreringen.
I denne situation, skal revisor ikke indberette uoverensstemmelsen mellem de faktiske ejerforhold og det registrerede, men blot registrere ændringen som anmodet om.


Afslutning
Reglerne kommer til at gælde alle omfattet af Hvidvaskloven. Denne artikel tager udgangspunkt i revisor, men reglerne gælder også banker, advokater, bogholdere, skatterådgivere osv.
De nye regler kommer efter vores mening til at medføre lettere forvirring, og formodentligt en del indberetninger.


Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Feriepenge – hvad skal jeg konkret huske?

Overgangsreglerne for feriepengelovgivningen, medfører at der er en række forhold, som skal huskes. Du bør som virksomhedsejer/-administrator mindst være opmærksom på følgende:

Efterårsferie og juleferie 2020

Hvis din medarbejder f.eks. ønsker at holde 1 uges efterårsferie i uge 42 2020, opstår problemer med den nye ferielov. Vi er nemlig alle overgået til samtidighedsferie fra 1.9.2020, og det medfører at der kun er opsparet 2,08 dage per 1. oktober 2020. Der mangler altså knap 3 dage, for at medarbejderen kan afholde en uges efterårsferie. Så må medarbejderen forsøge at opnå arbejdsgivers accept af, at få ferie på forskud, hvis man skal holde fri i uge 42.

Eller også må medarbejderen være ferietilbageholdende inden da. Al ferie der er overført 31.12.2018 (fra 2018 til 2019), samt al ferie opsparet i perioden 1.1.2019 – 31.8.2019, som ikke er er afholdt 31.8.2020, overføres nemlig automatisk til samtidighedsferie efter den nye lov 1.9.2020. Ved at være ferietilbageholdende i 2020, kan medarbejderen altså overføre dage til den nye ordning, og således have nok til efterårsferie og juleferie 2020. Dette vil du måske orientere medarbejderne om.

Vigtige datoer

Juni 2019

Første opkrævning af administrationsbidrag fra Samlet Betaling. Herefter opkræves bidraget hvert kvartal.

1. september 2019

Overgangsperioden starter.

Maj 2020

Medarbejdere tilskrives op til 16,64 dage, til afholdelse 1.5.2020 – 30.9.2020. Der udbetales ferietillæg sidste gang efter de gamle regler.

31. august / 1. september 2020

Overgangsperioden slutter. Samtidighedsferie starter

November 2020

Virksomheden får brev om, at den skal kontrollere og afstemme alle sine indberetninger for overgangsperioden.

31. december 2020

Frist for indberetninger for overgangsperioden.

Januar 2021

Medarbejderne præsenteres for virksomhedens indberetning for overgangsåret. De har så mulighed for at gøre indsigelse, hvis de mener, at indberetningerne ikke er korrekte.

Juni 2021

Indeksering af feriemidler i virksomheden.

Juli 2021 (og hvert år fremover)

Virksomheden får brev fra Lønmodtagernes Feriemidler i juli hvert år, hvor virksomheden kan læse om den årlige opkrævning af feriepenge, hvordan man kan beholde feriepenge i virksomheden, og hvordan man giver besked, hvis man fortsat vil beholde feriepengene.

31. august 2021 (og hvert år fremover)

Virksomheden skal senest give Lønmodtagernes Feriemidler besked, hvis den ønsker at beholde de feriepenge, den ikke har fået opkrævning på i juli.

Senest 1. september 2021 (og hvert år fremover)

Deadline for betaling af 1. opkrævning.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Husk at virksomheden kan få moms fra udlandet tilbage

Få penge tilbage

Hvis din virksomhed fx deltager i en messe i udlandet, vil der blive afholdt omkostninger til lejebil, brændstof, vejafgift, hotel, bespisning, restaurant, messeadgang, mv. Og måske bliver lejebilen også vasket. Og der kan selvfølgelig også være andre omkostninger.

En stor del af omkostningerne er momsbelagt efter det pågældende lands regler.

Normalt opkræves moms ikke i EU, for udenlandske EU-virksomheder, men i stedet påføres omvendt betalingspligt (’Reversed Charge’) på fakturaen, hvorved køberen (din virksomhed), selv må finde ud af moms i sit hjemland. Det er imidlertid svært at overbevise en restaurant i Tyskland om at de skal udstede en faktura uden moms, men med omvendt betalingspligt. De opkræver blot den tyske moms.

Den moms din virksomhed betaler i udlandet, kan virksomheden ofte få retur.

Frist og ansøgning

Anmodningen vedr. moms betalt i EU lande sker via TastSelv på skat.dk. For at få adgang til faciliteten Momsrefusion under fanen Moms skal tilmelding ske via Profil – Profiloplysninger – Tilmeldingsoplysninger – Momsrefusion. Hvis du ønsker at revisor eller anden rådgiver skal varetage momsrefusionen, skal du give revisor/rådgiver tilladelse under Profil – Rettigheder til TastSelv – Autoriser revisor/rådgiver.

Anmodningen udfyldes på Dansk. Alle omkostninger skal tilknyttes en kode, afhængigt af omkostningstype. Der er koder for Brændstof, Udlejning af transportmidler, Udgifter vedrørende transportmidler, Vejafgift og bompenge, Rejseomkostninger (taxi, bus, tog mv.), Udgifter til logi, Fødevarer, drikkevarer og restaurantydelser, Udgifter til entre til messer mv., Udgifter til underholdning, repræsentation mv. eller Andre udgifter. Nogle lande stiller krav om en yderligere specifikation – fx til hvilken bil brændstoffet er købt.

Når omkostningerne er indtastet i anmodningen, sender Skattestyrelsen det videre til SKAT i de EU-land, som anmodningen vedrører – på det relevante sprog. Der kan gå en rum tid, før end det pågældende land reagerer, og faktisk sender pengene.

Fristen for at søge pengene tilbage for 2018 er 30. september 2019 for EU lande og Norge.

Andre landes størrelsesgrænser, frister, ansøgningsregler er meget forskellige. Ofte er fristen dog 30. juni året efter. Man sender landespecifik ansøgning sammen med evt. bilag direkte til skattemyndigheden i det pågældende land.

Hvis momsen ikke søges tilbage

Mange virksomheder søger ikke momsen tilbage, da processen kan anses for administrativt bøvlet. Eller der er måske ikke kendskab til reglerne. Eller det er måske småbeløb.

Bemærk, at ikke-tilbagesøgt, refusionsberettiget moms, ikke er skattemæssigt fradragsberettiget. Du skal altså sørge for at bogføre dette på en særskilt konto, som der ikke tages skattemæssigt fradrag for.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Gavekort og moms – større tab i vente – nye regler

Nye regler

Fra 1.7.2019 skal momsen afregnes ved udstedelsen af gavekortet. Dvs. forretningen skal betale momsen af gavekortets værdi til Skat ved udstedelsen. Hvis gavekortet aldrig anvendes, er der ikke mulighed for at få momsen tilbage. Dvs. pengene er ’tabt’.

Hvad er omfattet?

De nye regler gælder hvis leveringslandet og momssatsen er kendt. Der er dermed visse gavekort, som stadig skal behandles efter de gamle regler, hvor der ikke afregnes moms ved udstedelsen, men derimod ved udnyttelsen af gavekortet. Dét gælder hvis gavekortet kan anvendes i mere end ét EU-land. Og/eller hvis det kan anvendes til både momspligtige og momsfrie ydelser (da vi kun har én momssats i Danmark). Dvs. at hvis gavekortet kan anvendes til fx momsfritagne sundhedsydelser eller personbefordring, skal det behandles efter de gamle regler. Og der er flere regler om momsfritagne aktiviteter.

Håndteringen

Forretninger der udsteder de omfattede gavekort, er nødt til at holde styr på gavekort udstedt efter henholdsvis de gamle og de nye regler. Det medfører at det er relevant at tilføje både konti i bogholderiet og funktioner i kasseapparatet til at håndtere gavekort efter de nye regler. Og faktureringen skal kunne ske efter begge regelsæt.

Efter de nye regler skal sælger kunne udstede en momsfaktura når momsen afregnes på udstedelsestidspunktet. Når gavekortet så anvendes på et senere tidspunkt, skal der ikke beregnes moms igen, for det er allerede afregnet ved udstedelsen. Dog vil forretningen være forpligtet til at kunne udstede en momsfaktura igen (så køber kan dokumentere momsfradrag). Dette skal kunne håndteres i forretningen, så der ikke afregnes moms to gange.

Og hvis der både udstedes gavekort efter de nye regler, samt gavekort som kan anvendes i flere EU-lande og/eller til blandede momspligtige/momsfrie ydelser, skal den enkelte forretning kunne håndtere begge typer gavekort.

Overgangsregler

Allerede udstedte gavekort, skal behandles efter de gamle regler. Dvs. der skal afregnes moms ved benyttelsen. Hvorimod der for gavekort udstedt efter de nye regler, ikke skal afregnes moms ved benyttelsen, da denne allerede er afregnet ved udstedelsen. Det er en kompleks affære for mange mindre virksomheder at indrette sine systemer til at kunne håndtere de nye regler, og til at kunne håndtere overgangen.

Konsekvenser

Indtil 1.7.2019 blev momsen af et gavekort afregnet til Skat ved benyttelsen. Dvs. at en forretning der udstedte gavekort for 10.000 kr., fik pengene i kassen, og potentielt længe efter, når gavekortet benyttedes, betalte momsen, 2.000 kr. til Skat. Hvis gavekortet aldrig blev benyttet, tjente forretningen momsen, men skulle så betale skat 22% i selskabs- eller virksomhedsskat af denne. Tilbage var 1.560 kr., som forretningen tjente ekstra. Forbrugerstyrelsen anslår at godt 20 procent af alle gavekort udløber inden de anvendes, hvorved momsen tabes efter de nye regler. Hvis man estimerer værdien af gavekort som aldrig indløses, til 2 mia. kr. om året, medfører de nye regler tab for udstedende virksomhed på 312 mio. kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.


Korttidsudlejning af helårsbolig – nye regler

Korttidsudlejning 2018-2020

Korttidsudlejning er det modsatte af langtidsudlejning. Ved langtidsudleje forstås udlejning af hele eller dele af helårsbolig i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Korttidsudlejning er fx udlejning i en weekend gennem Airbnb, en anden formidler eller rent privat.

Hvis man løbende korttidsudlejer dele af eller hele sin helårsbolig, kan man opgøre sit skattepligtige overskud skematisk. For 2019 kan det skattepligtige resultat opgøres som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 28.000 kr. i 2018 eller 28.600 i 2019, og en overskydende indkomst nedsættes med et standardfradrag på 40 %. Dvs. at hvis du som udlejer har en lejeindtægt på 100.000 kr., bliver du beskattet af 100.000 – 28.600 – (71.400 * 40%) = 42.840 kr. Skatten bliver ved 42% = 17.993 kr. En billig skat, kan mange tænke, men der er også omkostninger forbundet med udlejningen, og disse får man ikke fradrag for, efter denne metode.

Man kan også vælge at anvende de nuværende regler, som er at man har et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten på 1,33 % af ejendomsværdien (dog altid 24.000 kr. til boligejere). Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud til skattepligtig indkomst.

I 2018 – 2020 kan man vælge mellem de to regelsæt :

I 2021 bortfalder 1,33%-reglen for korttidsudlejning. Derudover falder bundfradraget til 11.000 (2018-niveau), hvis der ikke udlejes gennem en formidler der indberetter til SKAT.

Der er grænser for antal dage der må udlejes fra 1. maj 2019

Fra 1. maj 2019 må man højst udleje sin helårsbolig til ferieformål mv. i 30 dage om året. Anvendes formidler der indberetter indtægten til SKAT (fx Airbnb, som i øvrigt påbegynder indberetning fra 1.7.2019), er grænsen 70 dage. Kommunalbestyrelsen lokalt kan vælge at hæve grænsen fra 70 til 100 dage. Dette vil være en stramning for udlejning gennem Airbnb og tilsvarende.

Indtil der findes en digital indberetningsløsning, gælder 30-dages grænsen ikke. Dvs. at der kan ske udlejning i op til 70 dage årligt, indtil der findes en digital indberetningsløsning Denne forventes at være klar fra 2021. Dvs. i 2019 og 2020 (eller indtil en digital indberetningsløsning er klar), er grænsen for udlejning 70 dage om året, uanset om der udlejes gennem Airbnb, anden formilder der indberetter til SKAT eller helt privat.

Udlejning fra 1.1.2019 til 30.4.2019 medregnes ikke i de maksimalt tilladte udlejningsdage.

Der har i øvrigt indtil videre været ganske svagt koordinerede regler om antal dage man kunne udleje. Nogle kommuner fastsatte det selv, og i andre skulle man anmode kommunalbestyrelsen, hvis man ville udleje. Det antages dog, at der altid har kunne ske udlejning i op til 6 uger årligt.

Værelser

Udlejning af et eller flere værelser er ikke omfattet af den maksimale grænse for antal dage der kan ske udlejning. Man kan udleje et værelse i meget lang tid, årevis.

Retten til at udleje hele boligen i op til 70 dage pr. kalenderår ved udlejning gennem formidler der indberetter, nedsættes til 30 dage, hvis der i samme kalenderår sker udlejning af værelser, når værelsesudlejningen ikke sker gennem en formidler, der indberetter til SKAT. Denne regel får dog også først betydning, når den digitale indberetningsløsning er klar, antageligt 2021.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

Registrering af varebiler

Alle varebiler skal registreres
Uanset om din varebil (totalvægt 2000-3500 kg) anvendes til firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning, skal den registreres til formålet, inden 1.7.2019. Også selvom problemerne med social dumping kun består for maksimalt ca. 11.500 biler som anvendes til godskørsel, ud af 286.000 varebiler i Danmark, altså 4%. Registrering koster 100 kr. per bil, udover tiden der går med det.

Firmakørsel
Dette omfatter kørsel med gods/varer, som tilhører eller er lejet eller lånt af den virksomhed, der er registreret som bruger af varebilen. Det er fx en bil som tilhører/bruges af en håndværksvirksomhed eller fx en bil der anvendes til madudbringning i restaurationsvirksomhed eller pizzeria. Det omfatter også fx en butik der selv står for levering til af solgte varer til kunder.
Manglende registrering medfører, at kørslen vil blive anset for godskørsel for fremmed regning.

Godskørsel for fremmed regning
Dette omfatter transport af gods over 11 kg. per stykgods, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet. Ud over at bilen skal registreres, skal også varebilstilladelser registreres til den varebil eller vogntog, man ønsker at benytte tilladelsen til.

Det er ikke klart hvordan man skal opfatte situationen hvor en murer transporter nogle varer for elektrikeren, til samme byggeplads. Elektrikeren ejer materialerne, men mureren fragter dem i sin varebil. Er det nu firmakørsel, hvor man hjælper en ven, eller er det godskørsel for fremmed regning? Afgørende spørgsmål, for man risikerer bøder, hvis man udfører godskørsel, uden at være registreret og have tilladelse til det.

Tilladelse og uddannelse for godskørsel for fremmed regning
Varebilsvognmænd skal bestå en varebilsvognmandsuddannelse samt have varebilstilladelse, som koster 1.400 kr. og gælder 10 år, mens chauffører skal bestå en grund- eller efteruddannelse. Man kan i visse situationer blive undtaget (se varebilskrav.dk). Varebilschauffører skal have et varebilschaufføruddannelsesbevis liggende i bilen. Manglende bevis kan medføre bøde. Varebilschaufføruddannelsesbevis koster 340 kr. og gælder i 5 år.

Leasing
Det er som udgangspunkt leasingtagers ansvar at få bilen registreret korrekt. Dette er imidlertid ganske problematisk, da leasingselskabet har den ene halvdel af registreringsattesten, og leasingtager derfor ikke har adgang til omregistrering. Det medfører formentligt, at leasingtager skal betale leasingselskabet for at hjælpe sig med omregistrering. Udover de 100 kr. i gebyr, og tiden der medgår til det.
Leasingselskabet skal printe en ny attest og sende et eksemplar til chaufføren, som skal ligge i bilen.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.