Ny medarbejder – Vi søger en erfaren Revisor til Holbæk

For Revision & Rådgivningsgruppen (RR Gruppen), søger vi en erfaren og selvkørende revisor, som motiveres af at beskæftige sig med rådgivning, regnskab og revision til en bred kundeportefølje. Den bliver sat sammen efter RR Gruppens eksisterende kundekreds, dit erfaringsniveau og hvilken vej, du gerne selv vil udvikle dig fagligt. Så du er i gang med en kundeportefølje med det samme. Kundekredsen spænder vidt fra ejerledede virksomheder til selskaber, fonde og foreninger. Vores primære segment består af mindre og mellemstore firmaer i regnskabsklasse B, men der er også, andelsboligforeninger og anden offentlig støtte. Så dine muligheder er mange, du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller lignende før du søger stillingen.

 Om stillingen

Du får ansvaret får din egen kundeportefølje, hvor hovedopgaverne typisk er;

 

  • Revisions- og assistanceopgaver, herunder forvaltningsrevision
  • Direkte kommunikation med ejer og bogholderifunktion hos kunder
  • Assistance med diverse rådgivningsopgaver inden for revision, regnskab, skat, bogholderi, intern økonomistyring, budgettering
  • Skat for selskaber og personlig drevne virksomheder
  • Deltage aktivt i opgaver på tværs af kunder, sager og projekter.

Stillingen refererer til en af de tre ledende partnere, og er placeret i på kontoret i Holbæk. Der er en flad organisation, så opgaver og prioriteringer er meget selvstændig, og det sker på tværs af kunder, organisation og faglighed.

Om baggrund og personlighed

Vi søger en revisor, der har er uddannet enten HD-R eller CMA. Men det vigtigste af alt er mindst 4 års erfaring som færdig uddannet revisor i ovennævnte arbejdsopgaver med direkte selvstændig kundekontakt, samtidig med at du er vant til samarbejde på tværs.

Du er kendt for at have fokus på ordentlighed og teamwork. Du er struktureret, systematisk, arbejder selvstændigt og god til at skabe overblik. Du tager initiativ og ansvar, er imødekommende og engageret og har en åben tilgang til opgaverne samtidig med at du er grundig og har styr på detaljerne.

Revision og Rådgivningsgruppen (RR Gruppen) tilbyder

Du tilbydes et job i en revionsvirksomhed, hvor revision og regnskab ikke står alene, her er rådgivning af kunderne lige så vigtig. Kunderne er omdrejningspunktet, man kan lide at tale med kunderne og sætter dem gerne i centrum. Der er en vision om, ikke nødvendigvis at vokse i størrelse, at kunder og medarbejdere vil anbefale (RR Gruppen), som det bedste revisionsfirma at vælge, hvis man har behov for en revisor. Der er en filosofi om at glade og tilfredse medarbejdere giver kunderne den bedste betjening – og i øvrigt gør hverdagen sjovere.

 

Derfor er det en blevet en fælles mission at have det bedst tænkelige arbejdsmiljø, og på at blive den bedste arbejdsplads i lokalområdet. Man er midt i en udvikling med at skabe en organisationskultur hvor Work Life balance i hverdagen kombineres med en fælles holdånd. Bl.a. har man netop ansat en erfaren HR ansvarlig til at understøtte denne proces.

Fokus på Work Life balance giver mulighed for, at du planlægger dit arbejde, så der bliver tid til familie, fritidsaktiviteter, hente børnene, osv. Personlige udviklingsmuligheder er selvfølgelig noget, der vægtes højt, så hvis du fx ønsker at efteruddanne dig, så bakker man naturligvis op om det.

Det er dedikeret og engagerede kolleger, og der hersker en positiv, fri og uformel omgangstone. Du får et godt fagligt miljø med 23 kolleger, som sætter pris på intern sparring, dialog og hjælper hinanden. Ledelsesstrukturen er flad, så du er altid tæt på ledelsen, og ingen er for fine til at give en hånd med eller servere kaffen for dem, der har en deadline.

Selvom alle i RR Gruppen har det til fælles, at de er drevet af faglig nysgerrighed og ambitionen om at gøre det bedst mulige for kunderne, så er der helt klart plads til forskellige personligheder. Der sættes stor pris på mangfoldighed, og holdningen er, at en gruppe af medarbejdere med forskellig personlighed skærper kun den sociale og faglige dynamik i virksomheden.

Løn er efter kvalifikationer, der er fleksible arbejdstider, pensionsordning, sundhedsforsikring, frokostordning, mulighed for hjemmearbejdsplads, faglige og sociale arrangementer, m.v.. I efteråret 2022 flytter Holbæk-kontoret til nye spændende lokaler i Holbæk Sportsby, med masser af muligheder for at være fysisk aktiv, som en del af vores arbejdsliv.

Du kan læse mere om Revision og Rådgivningsgruppen her

 CV og Spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent, Jan Für Andersen på tlf. 20 32 15 26 hos Advanz Search & Selection ApS.

Hvis du er interesseret i stillingen, behøver du ikke skrive en egentlig ansøgning, men vi har brug for dit CV, så vi kan få et overblik over din baggrund og erfaring. Vi vil løbende vurderer de indkomne CV’er, og indkalde til samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig