Ejendomme

Ejendomsadministration kræver en præcis og overskuelig økonomisk rapportering. Vi hjælper ejendomsselskaber med alt fra bogføring, moms og skat og sørger for, at du har fuldt overblik over dine investeringer, indtægter og udgifter, så du kan optimere driften og øge afkastet.

Hos RR Gruppen tilbyder vi skræddersyede løsninger til ejendomsselskaber, der omfatter alt fra daglig bogføring og årsregnskaber til rådgivning om skattemæssige og finansielle forhold. Vi hjælper dig med at navigere i komplekse problemstillinger, så du kan fokusere på at optimere din ejendomsdrift.

Skatteoptimering og selskabsstruktur

Har du den rette selskabsform? Har du overvejet at investere i ejendomme gennem et eller flere selskaber? Vi rådgiver også om generationsskifte og andre langsigtede skatteovervejelser, som kan være afgørende for at sikre det bedste økonomiske resultat.

Årsregnskab og lovgivning

Virksomheder, der indregner ejendomme til dagsværdi, skal overholde særlige krav i årsregnskabsloven. Mange almindelige revisorer er ikke altid opdaterede på disse krav, men hos os får du en løsning, der sikrer fuld overensstemmelse med gældende lovgivning.

Revision, gennemgang eller assistance

Reglerne for revision og påtegninger har ændret sig markant de seneste år. Vi sørger for, at du ikke betaler for ydelser, der ikke er nødvendige, og sikrer, at det arbejde, der udføres, er både korrekt og omkostningseffektivt.

Optimering af finansiering

Er dine lån struktureret optimalt? Betaler du for meget i bidrag eller renter? Vi har et stærkt netværk inden for finanssektoren og kan hjælpe dig med at finde de bedste løsninger til din ejendomsfinansiering.

Køb og salg af ejendomme

Ved køb og salg af ejendomme er det vigtigt at have styr på strukturen, skattemæssige konsekvenser og beregninger. Vi guider dig gennem processen, så du ikke ender med at betale mere i skat, end nødvendigt.

Reduktion af omkostninger

Betaler du unødvendigt meget for administration, forsikringer eller advokatbistand? Vi analyserer dit setup og dine samarbejdspartnere for at identificere potentielle besparelser, der kan gavne din bundlinje.

Fast ejendom – investering og drift

Fast ejendom omfatter boliger, lejligheder, kommercielle bygninger og investeringsejendomme. Vi hjælper dig med at tage højde for juridiske forhold, vedligeholdelsesomkostninger, lokationens betydning, finansiering og skattemæssige forpligtelser. Med vores rådgivning kan du træffe de rigtige beslutninger og maksimere afkastet på dine ejendomsinvesteringer.