Husk at virksomheden kan få moms fra udlandet tilbage

Få penge tilbage

Hvis din virksomhed fx deltager i en messe i udlandet, vil der blive afholdt omkostninger til lejebil, brændstof, vejafgift, hotel, bespisning, restaurant, messeadgang, mv. Og måske bliver lejebilen også vasket. Og der kan selvfølgelig også være andre omkostninger.

En stor del af omkostningerne er momsbelagt efter det pågældende lands regler.

Normalt opkræves moms ikke i EU, for udenlandske EU-virksomheder, men i stedet påføres omvendt betalingspligt (’Reversed Charge’) på fakturaen, hvorved køberen (din virksomhed), selv må finde ud af moms i sit hjemland. Det er imidlertid svært at overbevise en restaurant i Tyskland om at de skal udstede en faktura uden moms, men med omvendt betalingspligt. De opkræver blot den tyske moms.

Den moms din virksomhed betaler i udlandet, kan virksomheden ofte få retur.

Frist og ansøgning

Anmodningen vedr. moms betalt i EU lande sker via TastSelv på skat.dk. For at få adgang til faciliteten Momsrefusion under fanen Moms skal tilmelding ske via Profil – Profiloplysninger – Tilmeldingsoplysninger – Momsrefusion. Hvis du ønsker at revisor eller anden rådgiver skal varetage momsrefusionen, skal du give revisor/rådgiver tilladelse under Profil – Rettigheder til TastSelv – Autoriser revisor/rådgiver.

Anmodningen udfyldes på Dansk. Alle omkostninger skal tilknyttes en kode, afhængigt af omkostningstype. Der er koder for Brændstof, Udlejning af transportmidler, Udgifter vedrørende transportmidler, Vejafgift og bompenge, Rejseomkostninger (taxi, bus, tog mv.), Udgifter til logi, Fødevarer, drikkevarer og restaurantydelser, Udgifter til entre til messer mv., Udgifter til underholdning, repræsentation mv. eller Andre udgifter. Nogle lande stiller krav om en yderligere specifikation – fx til hvilken bil brændstoffet er købt.

Når omkostningerne er indtastet i anmodningen, sender Skattestyrelsen det videre til SKAT i de EU-land, som anmodningen vedrører – på det relevante sprog. Der kan gå en rum tid, før end det pågældende land reagerer, og faktisk sender pengene.

Fristen for at søge pengene tilbage for 2018 er 30. september 2019 for EU lande og Norge.

Andre landes størrelsesgrænser, frister, ansøgningsregler er meget forskellige. Ofte er fristen dog 30. juni året efter. Man sender landespecifik ansøgning sammen med evt. bilag direkte til skattemyndigheden i det pågældende land.

Hvis momsen ikke søges tilbage

Mange virksomheder søger ikke momsen tilbage, da processen kan anses for administrativt bøvlet. Eller der er måske ikke kendskab til reglerne. Eller det er måske småbeløb.

Bemærk, at ikke-tilbagesøgt, refusionsberettiget moms, ikke er skattemæssigt fradragsberettiget. Du skal altså sørge for at bogføre dette på en særskilt konto, som der ikke tages skattemæssigt fradrag for.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Gavekort og moms – større tab i vente – nye regler

Nye regler

Fra 1.7.2019 skal momsen afregnes ved udstedelsen af gavekortet. Dvs. forretningen skal betale momsen af gavekortets værdi til Skat ved udstedelsen. Hvis gavekortet aldrig anvendes, er der ikke mulighed for at få momsen tilbage. Dvs. pengene er ’tabt’.

Hvad er omfattet?

De nye regler gælder hvis leveringslandet og momssatsen er kendt. Der er dermed visse gavekort, som stadig skal behandles efter de gamle regler, hvor der ikke afregnes moms ved udstedelsen, men derimod ved udnyttelsen af gavekortet. Dét gælder hvis gavekortet kan anvendes i mere end ét EU-land. Og/eller hvis det kan anvendes til både momspligtige og momsfrie ydelser (da vi kun har én momssats i Danmark). Dvs. at hvis gavekortet kan anvendes til fx momsfritagne sundhedsydelser eller personbefordring, skal det behandles efter de gamle regler. Og der er flere regler om momsfritagne aktiviteter.

Håndteringen

Forretninger der udsteder de omfattede gavekort, er nødt til at holde styr på gavekort udstedt efter henholdsvis de gamle og de nye regler. Det medfører at det er relevant at tilføje både konti i bogholderiet og funktioner i kasseapparatet til at håndtere gavekort efter de nye regler. Og faktureringen skal kunne ske efter begge regelsæt.

Efter de nye regler skal sælger kunne udstede en momsfaktura når momsen afregnes på udstedelsestidspunktet. Når gavekortet så anvendes på et senere tidspunkt, skal der ikke beregnes moms igen, for det er allerede afregnet ved udstedelsen. Dog vil forretningen være forpligtet til at kunne udstede en momsfaktura igen (så køber kan dokumentere momsfradrag). Dette skal kunne håndteres i forretningen, så der ikke afregnes moms to gange.

Og hvis der både udstedes gavekort efter de nye regler, samt gavekort som kan anvendes i flere EU-lande og/eller til blandede momspligtige/momsfrie ydelser, skal den enkelte forretning kunne håndtere begge typer gavekort.

Overgangsregler

Allerede udstedte gavekort, skal behandles efter de gamle regler. Dvs. der skal afregnes moms ved benyttelsen. Hvorimod der for gavekort udstedt efter de nye regler, ikke skal afregnes moms ved benyttelsen, da denne allerede er afregnet ved udstedelsen. Det er en kompleks affære for mange mindre virksomheder at indrette sine systemer til at kunne håndtere de nye regler, og til at kunne håndtere overgangen.

Konsekvenser

Indtil 1.7.2019 blev momsen af et gavekort afregnet til Skat ved benyttelsen. Dvs. at en forretning der udstedte gavekort for 10.000 kr., fik pengene i kassen, og potentielt længe efter, når gavekortet benyttedes, betalte momsen, 2.000 kr. til Skat. Hvis gavekortet aldrig blev benyttet, tjente forretningen momsen, men skulle så betale skat 22% i selskabs- eller virksomhedsskat af denne. Tilbage var 1.560 kr., som forretningen tjente ekstra. Forbrugerstyrelsen anslår at godt 20 procent af alle gavekort udløber inden de anvendes, hvorved momsen tabes efter de nye regler. Hvis man estimerer værdien af gavekort som aldrig indløses, til 2 mia. kr. om året, medfører de nye regler tab for udstedende virksomhed på 312 mio. kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.


Korttidsudlejning af helårsbolig – nye regler

Korttidsudlejning 2018-2020

Korttidsudlejning er det modsatte af langtidsudlejning. Ved langtidsudleje forstås udlejning af hele eller dele af helårsbolig i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder og til den samme person/personer. Korttidsudlejning er fx udlejning i en weekend gennem Airbnb, en anden formidler eller rent privat.

Hvis man løbende korttidsudlejer dele af eller hele sin helårsbolig, kan man opgøre sit skattepligtige overskud skematisk. For 2019 kan det skattepligtige resultat opgøres som bruttolejeindtægten reduceret med et bundfradrag på 28.000 kr. i 2018 eller 28.600 i 2019, og en overskydende indkomst nedsættes med et standardfradrag på 40 %. Dvs. at hvis du som udlejer har en lejeindtægt på 100.000 kr., bliver du beskattet af 100.000 – 28.600 – (71.400 * 40%) = 42.840 kr. Skatten bliver ved 42% = 17.993 kr. En billig skat, kan mange tænke, men der er også omkostninger forbundet med udlejningen, og disse får man ikke fradrag for, efter denne metode.

Man kan også vælge at anvende de nuværende regler, som er at man har et variabelt bundfradrag i bruttolejeindtægten på 1,33 % af ejendomsværdien (dog altid 24.000 kr. til boligejere). Lejeindtægter ud over det variable bundfradrag medregnes fuldt ud til skattepligtig indkomst.

I 2018 – 2020 kan man vælge mellem de to regelsæt :

I 2021 bortfalder 1,33%-reglen for korttidsudlejning. Derudover falder bundfradraget til 11.000 (2018-niveau), hvis der ikke udlejes gennem en formidler der indberetter til SKAT.

Der er grænser for antal dage der må udlejes fra 1. maj 2019

Fra 1. maj 2019 må man højst udleje sin helårsbolig til ferieformål mv. i 30 dage om året. Anvendes formidler der indberetter indtægten til SKAT (fx Airbnb, som i øvrigt påbegynder indberetning fra 1.7.2019), er grænsen 70 dage. Kommunalbestyrelsen lokalt kan vælge at hæve grænsen fra 70 til 100 dage. Dette vil være en stramning for udlejning gennem Airbnb og tilsvarende.

Indtil der findes en digital indberetningsløsning, gælder 30-dages grænsen ikke. Dvs. at der kan ske udlejning i op til 70 dage årligt, indtil der findes en digital indberetningsløsning Denne forventes at være klar fra 2021. Dvs. i 2019 og 2020 (eller indtil en digital indberetningsløsning er klar), er grænsen for udlejning 70 dage om året, uanset om der udlejes gennem Airbnb, anden formilder der indberetter til SKAT eller helt privat.

Udlejning fra 1.1.2019 til 30.4.2019 medregnes ikke i de maksimalt tilladte udlejningsdage.

Der har i øvrigt indtil videre været ganske svagt koordinerede regler om antal dage man kunne udleje. Nogle kommuner fastsatte det selv, og i andre skulle man anmode kommunalbestyrelsen, hvis man ville udleje. Det antages dog, at der altid har kunne ske udlejning i op til 6 uger årligt.

Værelser

Udlejning af et eller flere værelser er ikke omfattet af den maksimale grænse for antal dage der kan ske udlejning. Man kan udleje et værelse i meget lang tid, årevis.

Retten til at udleje hele boligen i op til 70 dage pr. kalenderår ved udlejning gennem formidler der indberetter, nedsættes til 30 dage, hvis der i samme kalenderår sker udlejning af værelser, når værelsesudlejningen ikke sker gennem en formidler, der indberetter til SKAT. Denne regel får dog også først betydning, når den digitale indberetningsløsning er klar, antageligt 2021.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Regler fra 1.7.2019 skal modvirke social dumping og snyd med varebiler.

Registrering af varebiler

Alle varebiler skal registreres
Uanset om din varebil (totalvægt 2000-3500 kg) anvendes til firmakørsel eller godskørsel for fremmed regning, skal den registreres til formålet, inden 1.7.2019. Også selvom problemerne med social dumping kun består for maksimalt ca. 11.500 biler som anvendes til godskørsel, ud af 286.000 varebiler i Danmark, altså 4%. Registrering koster 100 kr. per bil, udover tiden der går med det.

Firmakørsel
Dette omfatter kørsel med gods/varer, som tilhører eller er lejet eller lånt af den virksomhed, der er registreret som bruger af varebilen. Det er fx en bil som tilhører/bruges af en håndværksvirksomhed eller fx en bil der anvendes til madudbringning i restaurationsvirksomhed eller pizzeria. Det omfatter også fx en butik der selv står for levering til af solgte varer til kunder.
Manglende registrering medfører, at kørslen vil blive anset for godskørsel for fremmed regning.

Godskørsel for fremmed regning
Dette omfatter transport af gods over 11 kg. per stykgods, hvor godset ikke tilhører eller er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet. Ud over at bilen skal registreres, skal også varebilstilladelser registreres til den varebil eller vogntog, man ønsker at benytte tilladelsen til.

Det er ikke klart hvordan man skal opfatte situationen hvor en murer transporter nogle varer for elektrikeren, til samme byggeplads. Elektrikeren ejer materialerne, men mureren fragter dem i sin varebil. Er det nu firmakørsel, hvor man hjælper en ven, eller er det godskørsel for fremmed regning? Afgørende spørgsmål, for man risikerer bøder, hvis man udfører godskørsel, uden at være registreret og have tilladelse til det.

Tilladelse og uddannelse for godskørsel for fremmed regning
Varebilsvognmænd skal bestå en varebilsvognmandsuddannelse samt have varebilstilladelse, som koster 1.400 kr. og gælder 10 år, mens chauffører skal bestå en grund- eller efteruddannelse. Man kan i visse situationer blive undtaget (se varebilskrav.dk). Varebilschauffører skal have et varebilschaufføruddannelsesbevis liggende i bilen. Manglende bevis kan medføre bøde. Varebilschaufføruddannelsesbevis koster 340 kr. og gælder i 5 år.

Leasing
Det er som udgangspunkt leasingtagers ansvar at få bilen registreret korrekt. Dette er imidlertid ganske problematisk, da leasingselskabet har den ene halvdel af registreringsattesten, og leasingtager derfor ikke har adgang til omregistrering. Det medfører formentligt, at leasingtager skal betale leasingselskabet for at hjælpe sig med omregistrering. Udover de 100 kr. i gebyr, og tiden der medgår til det.
Leasingselskabet skal printe en ny attest og sende et eksemplar til chaufføren, som skal ligge i bilen.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Ferieloven er ændret, træder i kraft pr. 1. september 2020

Ændret princip

Det nuværende opsparingsprincip, hvor man opsparer ferie i ét år, og afholder ferie i det næste år, ændres. Fra 1.9.2020 skal alle have samtidighedsferie, hvor man afholder ferie samtidig med at man opsparer den. Dvs. at en lønmodtager som starter på arbejdspladsen 1. januar, kan holde 2,08 dages betalt ferie allerede i februar samme år.

Ferieåret ændres til 1.9.20X1 – 31.8.20X2. Og ferieafholdelsesperioden ændres til 1.9.20X1 – 31.12.20X2, altså stort set samme periode som ferieåret, men dog 16 måneder.

Overgangsordning

Når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, har man som lønmodtager optjent ferie efter både de gamle og de nye regler og vil derfor i princippet have ret til dobbelte ferierettigheder på et enkelt år. Da det ikke er hensigtsmæssigt for hverken arbejdskraftudbuddet, samfundsøkonomien eller arbejdsgivernes likviditet, er det besluttet at ”indefryse” de feriemidler, der er optjent efter den gamle ferielov.

Ferie, der er optjent efter de gamle regler i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, skal indberettes til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, der forvalter midlerne, indtil de udbetales når arbejdstageren forlader arbejdsmarkedet.

Betydning for arbejdstager

Det kommer samlet ikke til at medføre ændringer for arbejdstager. Arbejdstager holder normal ferie i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 (fordi det er opsparet tidligere), og 1.9.2020 overgår arbejdstager til samtidighedsferie, hvorefter denne igen holder 5 ugers ferie, nu efter samtidighedsprincippet.

De 5 ugers ferie som opspares i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 bliver indefrosset, og udbetales når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det er således som nu, hvor arbejdstageren også modtager op til 5 ugers ferie når arbejdsmarkedet forlades, idet ferien er opsparet fra tidligere.

Betydning for arbejdsgiver

Arbejdsgiver kommer til at skulle afholde likviditeten til de ekstra 5 ugers ferie, altså dels fra den normale opsparing 1.9.2019 – 31.8.2020, og dels for samtidighedsferie fra 1.9.2020. Arbejdsgivere kan vælge at indbetale beløbet til fonden for Lønmodtagernes Feriemidler. Eller vælge helt eller delvist at beholde pengene. Hvis arbejdsgiver vælger at beholde pengene og dermed skylde Fonden, forrentes de løbende. Alle arbejdsgivere der har mulighed for at skylde fonden, og vælger dette, skal dermed løbende tage stilling til likviditeten. Pengene forfalder under alle omstændigheder når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det sker drypvis 1. september hvert år, hvor også frivillige indbetalinger kan foretages.

Udfordringer

Nogle yderligere udfordringer er, at ferieloven opererer med 5 ugers ferie og 12,5% feriegodtgørelse og 1% ferietillæg. Hvis man på den lokale arbejdsplads har mere end dette, fx 6 ugers ferie, kan der opstå et behov for at korrigere aftalerne om ekstra ferie, ekstra feriegodtgørelse eller ekstra ferietillæg.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Konkurrencer og skat – skal der betales skat?

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden der holder konkurrencen.

Hvem betaler skatten?
Hvis 3 nedenstående betingelser er opfyldt, skal vinderen ikke betale skat. Virksomheden som udbyder konkurrencen skal derimod betale spilafgift på 17,5% af alle pengegevinster over 200 kr. eller andre gevinster over 750 kr., fx bøger, en klipning, et andet produkt osv. Virksomheden skal selv opgøre værdien. Så må man håbe på at Skattestyrelsen godkender værdiansættelsen. Husk at værdiansættelsen skal ske til salgspris inkl. moms. Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb, uanset om gevinsten afhentes eller ej. Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr. for pengegevinster eller 750 kr. for andre gevinster. Virksomheden har fradrag for omkostningerne til at afholde konkurrencen. Bundgrænsen er ændret 1.1.2019, og den var tidligere 200 kr. på alle gevinster.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal vinderen betale skat af præmien. Virksomheden skal til gengæld ikke betale spilafgift.

Betingelserne

De tre betingelser er:
1. Deltageren har ikke betalt for at deltage / har ikke indskudt nogen indsats. Hvis deltagelse er betinget af, at man køber et produkt, skal værdien af købet ikke stå i rimeligt forhold til gevinstchancen / må ikke kunne anses for en indsats. Hvis fx en ejendomsmæglerkæde udlodder en gevinst til en tilfældig køber, der i sidste måned har købt en byggegrund eller en fast ejendom, anses købet af grunden eller ejendommen ikke for at være en indsats.
2. Der skal være et element af tilfældighed. Fx er rene gæt eller lodtrækning omfattet. Er tidsfristen for svar imidlertid så kort, at kun deltagere med helt særlige evner, viden eller lignende reelt har mulighed for at vinde, vil der ikke være tilstrækkelig tilfældighed, og konkurrencen er derfor ikke omfattet af reglen.
3. Konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. Deltagelsen må ikke bero på udvælgelse af deltagerne. Konkurrencer på Facebook og lignende, anses for offentlige.

Hvis man afholder spil / konkurrencer som opfylder 3 ovenstående betingelser, skal man i givet fald registrere sig på virk.dk her inden afholdelse af konkurrencen. Registreringen vil ikke skulle fornys, hvis det er under et år siden, at der senest er blevet foretaget angivelse og betaling. Angivelse og betaling af afgiften skal ske til Skatteforvaltningen senest 15 dage efter, at resultatet foreligger.

Eksempel
En konkurrence på Facebook handler om at deltageren skal gætte på hvilken ansat der er inden i et julemandskostume. Hvis flere deltagere kender det rigtige svar, trækkes lod. Det koster ikke noget at være med. Alle tre betingelser er opfyldt: der er ingen indsats, konkurrencen er offentlig tilgængelig, og udfaldet afhænger af tilfældighed. Vinderen vinder en julekogebog til 995 kr. inklusive moms. Der skal ske registrering på virk.dk inden konkurrencen afholdes. Der skal ikke betales afgift af de første 750 kr., så afgiften der skal betales inden 15 dage efter vinderen er offentliggjort / har fået besked, er 245 kr. x 17,5% = 42,9 kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kontante penge i virksomheden – nye beløbsgrænser

Der er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

Modtage

Erhvervsdrivende som ikke er omfattet af hvidvaskloven må ikke modtage 50.000 kr. eller mere kontant, uanset om det er én betaling eller flere betalinger som er forbundet. Dette kalder man kontantforbuddet.

Bilforhandlere, forhandlere af maskiner, mv. er straffet for dette, idet man modtog købesummen kontant. Men også hvis man modtager tilbagebetaling af et lån på 50.000 kr. eller mere kontant, overtræder man kontantforbuddet. Overtrædelse sanktioneres med en bøde på 25 pct. af det beløb der er modtaget over 50.000 kr. i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. I en situation fra Vestre Landsret i april 2018, blev en bilforhandler fx straffet med 190.000 kr. i bøde, for 19 handler.

Der er praksis for at ledelsen (hvis de har været involveret i overtrædelsen, herunder ved at undlade at instruere personalet i reglerne) også pålægges en bøde, som er på 10% af bøden til virksomheden. Hvis virksomheden således accepterer 100.000 kr. inkl. moms i kontant betaling, medfører det en bøde på 12.500 kr. til virksomheden og 1.250 kr. til ledelsen.

For at undgå potentiel straf, må man bede kunden om elektronisk betaling.

Omfattede af hvidvaskloven, fx advokat, revisor, bank osv., har som udgangspunkt underretningspligt til SØIK (Bagmandspolitiet), hvis man bliver opmærksom på overtrædelse af kontantforbuddet. Beløbet er inkl. moms.

Betale

Når virksomheden betaler med kontanter, mister man skattefradrag for købet, ligesom man hæfter solidarisk sammen med leverandøren for momsen. Dette sker hvis den samlede betaling udgør over 10.000 kr. inkl. moms eller mere. Fra 1.1.2019 nedsættes grænsen til 8.000 kr. inkl. moms.

Fradrag er betinget af, at betaling i stedet sker på anden måde end kontant, fx via bank. Såfremt virksomheden ikke har betalt via bank, kan man i stedet foretage indberetning på SKATs hjemmeside om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren. Fristen for indberetning er selvangivelsesfristen, dvs. normalt 1. juli i året efter betalingen for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår.

Virksomheder som har kontanter skal være påpasselige med deres betalinger til leverandører, for at bevare fradragsretten. Reglerne gælder både for personlige virksomheder, interessentskaber, selskaber og fonde.

For 2012-2014 var indberetningsfristen 14 dage efter betaling, dog senest én måned efter købet. Folketinget har netop vedtaget, at virksomheder, der i sin tid glemte indberetningen for 2012-2014, kan nå det endnu. Fristen for indberetning er 1. juli 2019. Virksomheden skal anmode om en genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende år, og samtidig med anmodningen indberette det/de pågældende kontantkøb. Dette gælder også, selv om virksomheden ”fejlagtigt” har fratrukket varekøbet mv.

 

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Ejendomsvurdering – hvilken betydning får det for husejere?

Der kommer nye ejendomsvurderinger efter 9 år. Og et nyt beskatningssystem.

Hvor har vurderingen størst betydning for de fleste?

Det er i dag ejendomsvurderingerne fra 2011 der danner grundlag for beskatning af din bolig. Det gælder ejendomsskat og ejendomsværdiskat.

Og de gælder ikke mindst når man som forælder ønsker at overdrage en ejendom til sine børn. Det kan nemlig i mange tilfælde ske til ejendomsvurderingen, fratrukket 15%. Dvs. at hvis en ejendom er vurderet til 1 mio. kr., kan den overdrages til børn for 850.000 kr.

Nyt skattesystem

Der kommer et nyt ejendomsskattesystem. Det bliver lettere uklart, hvad dette kommer til at indeholde. Regeringen har dog lovet, at de eksisterende boligejere bliver friholdt for stigninger i skatten. Så hvis der kommer højere grundskyld på din ejendom, er det meningen at skattepromillen bliver nedsat tilsvarende. Altså, man får en rabat. Ingen skal gå fra hus og hjem, siger politikerne. Det gælder dog kun hvis du ejer boligen 1. januar 2021.

Kan påvirke ejendomsmarkedet væsentligt

Folk der køber ejendom efter 1. januar 2021, får ikke denne rabat. Dermed risikeres en væsentlig højere skat, hvis man køber bolig efter denne dato. Dét kan godt påvirke ejendomsmarkedet, idet potentielle boligkøbere ikke kender de fremtidige skatter. De ved ikke om de får råd til at sidde i den pågældende bolig. Der er forskellige gæt, men nogle gætter på at dette alene vil påvirke ejendomspriserne visse steder med 5-10 procent i nedadgående retning.

Nye ejendomsvurdering er udskudt

Det var meningen at ejere af ejerboliger skulle modtage de nye vurderinger fra 2. kvartal 2019. Men de kommende ejendomsvurderinger bliver endnu en gang udskudt, denne gang til juli 2020, hvor vurderingerne udsendes i etaper. Det giver meget kort tid fra modtagelse af vurderingen, til at indrette sig på det nye beskatningssystem, som træder i kraft 1. januar 2021.

Dette medfører dog også, at du får forlænget muligheden for at overdrage ejendom til børn til vurderingen fratrukket 15% indtil 2020. Når du modtager den ny vurdering, bliver denne usikkerheds-procent ændret fra 15% til 20%. Men til gengæld ændres vurderingen, nogle steder med mange hundrede procent. Hvis den nye vurdering er fx 3 mio. kr., vil du kunne overdrage til 2,4 mio. kr. I dette eksempel 3 gange så meget som i dag. Nogle vurderinger (især i landdistrikterne) vil dog falde.

Klagefrist 3 måneder

Der er kun 3 måneders frist til at klage, fra du modtager den nye vurdering. Samtidig er fristen også 3 måneder fra modtagelsen af vurderingen i 2020, hvis du vil klage over vurderingen 2013-2018. Hvis du påtænker at klage, kan dette arbejde derfor med fordel forberedes.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Selskabsskat, acontoskat for selskaber og moms for 3. kvartal 2018

Årsopgørelser for selskaber:

I disse dage sender SKAT årsopgørelserne for indkomståret 2017 ud for selskaber. Husk at kontrollere om denne er korrekt i forhold til, hvad der er indberettet. Betalingsfristen for indbetaling af restskat er den 20. november 2018.

Acontoskat for selskaber:

Fristen for indbetaling af 2. ordinær acontoskatterate for selskaber samt den 2. frivillige rate for indkomståret 2018 er tirsdag den 20. november 2018. Selskaberne har i februar 2018 modtaget brevet omkring betaling af ordinære rater for indkomståret 2018 i deres digitale postkasse. Det er muligt at nedsætte den ordinære rate på SKAT’s hjemmeside inden betalingsfristen. Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen.

Moms for 3. kvartal 2018:

Fristen for indberetning af momstal for 3. kvartal 2018 er den 3. december 2018. Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv.  Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.