Husk fristen for betaling af 3. frivillige acontoskat for indkomståret 2025

Fristen for indbetaling af 3. frivillige rate af acontoskat for indkomståret 2025 er mandag den 2. februar 2026. Det er en vigtig dato at være opmærksom på for selskaber, der ønsker at optimere deres skattebetaling og undgå unødvendige renteomkostninger.

Hvis selskabet vælger at betale frivillig acontoskat, er det vigtigt, at beløbet først indtastes på Skattestyrelsens hjemmeside, inden betalingen gennemføres via skattekontoen. En indbetaling uden korrekt registrering vil ikke blive betragtet som frivillig acontoskat og kan derfor få utilsigtede skattemæssige konsekvenser.

For mange selskaber kan der være betydelige rentefordele forbundet med at indbetale en eventuel restskat allerede den 2. februar 2026. Betaling på dette tidspunkt sker nemlig med en lavere rente end ved senere betaling, hvilket kan give en kontant besparelse – særligt ved større restskatter.

Det kan derfor være en god idé at tage stilling til selskabets forventede resultat i god tid og vurdere, om en frivillig indbetaling er relevant. En dialog med revisor kan give klarhed over både likviditet, skatteposition og potentielle rentegevinster, så beslutningen træffes på det bedst mulige grundlag.

Kontakt gerne din revisor, hvis du ønsker rådgivning om frivillig acontoskat, beregning af restskat eller hjælp til den praktiske indberetning.

Har du brug for rådgivning? Kontakt os

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Vi ser frem til at hjælpe dig!

Det siger vores kunder

“Gennem hele vores virksomheds udvikling; fra enkeltmandsvirksomhed til en virksomhed med internationale aktiviteter – har RR Gruppens ejere/medarbejdere stået os bi med råd og dåd; i både stort og småt. Uden denne løbende, konstruktive og frugtbare dialog ville vi ikke have kunnet udvikle virksomheden til det den er i dag.

RR Gruppens yderst professionelle bistand har været en helt uvurderlig hjælp for os henover de seneste 10 år.”

Leif Nielsen.
Direktør, SeaPay ApS