En afgørelse fra 2024 betyder at koncerninterne udlån, herunder mellemregninger, gældsbreve mv. fører til, at der kan opstå pligt til at lade sig registrere efter lov om lønsumsafgift og afregne lønsumsafgift for det eller de selskaber, som har udlånt midler til koncernforbundne selskaber.

Pligten til at betale lønsumsafgift er en konsekvens af, at finansielle bitransaktioner ikke er fritaget efter Lov om lønsumsafgift, selv om de ikke har indvirkning på en virksomheds adgang til momsfradrag efter reglerne om splitmoms. Der er ikke en entydig definition på begrebet ”finansielle bitransaktioner”, men i praksis drejer det sig om finansielle aktiviteter, som udgør en mindre del af en virksomheds samlede aktiviteter, og hvor der er tale om aktiviteter, som kan afgrænses i forhold til virksomhedens øvrige aktiviteter.

Der skal ske en vurdering af:

• Om udlånsaktiviteterne udgør passiv kapitalanbringelse, hvor udlån har karakter af formueplacering og hvor renterne er udtryk for det opnåede afkast, eller
• Om udlånsaktiviteterne har karakter af finansielle bitransaktioner, typisk hvor et koncernselskab har optaget lån med henblik på videreudlån til andre selskaber i koncernen

Der skal kun betales lønsumsafgift, hvis der er tale om finansielle bitransaktioner. Afgørelsen har imidlertid medført tvivl om sondringen og derfor er ovenstående udtryk for forfatterens vurdering, som tager udgangspunkt i gældende praksis. Det forventes at sondringen vil blive mere ”skarp” i forbindelse med offentliggørelse af yderligere tolkningsbidrag.

Metode og opgørelse af lønsumsafgiftsgrundlag og -satser

Hvis der opstår lønsumsafgiftspligt, skal der ske en vurdering af, om det selskab, som er omfattet, er overvejende momspligtig og dermed skal anvende metode 4, eller om det overvejende har finansiel karakter, hvorved metode 2 skal anvendes. Hvis de finansielle aktiviteter udgør mere end 50% af de samlede aktiviteter, anses virksomheden for at være overvejende finansiel, og vil ofte omfatte holdingselskaber, som ikke har aktiviteter af betydning, udover de finansielle udlånsaktiviteter.

Metode 4 betyder at lønsumsafgiften skal beregnes med 4,12% af den lønsum og det overskud, som de finansielle udlån genererer. Dermed vil der skulle tages udgangspunkt i renteindtægterne fra udlånsvirksomheden.

Metode 2 betyder at lønsumsafgiften skal beregnes med 15,3% af den lønsum, som vedrører de finansielle aktiviteter. Hvis der er tale om et holdingselskab uden ansatte, bortfalder pligten til at betale lønsumsafgift.

Lov om lønsumsafgift indeholder en generel bagatelgrænse, som betyder at hvis afgiftsgrundlaget (lønsum + overskud eller kun lønsum) udgør mindre end 80.000 kr. over en 12 måneders periode.

Afrunding

Det bindende svar – SKM2024.308.SR – er ikke udtryk for en ændring af praksis, og gælder principielt også for tidligere år.

Hvis der efter en vurdering opstår pligt til at betale lønsumsafgift, bør eventuelle muligheder for at undgå dette også overvejes. Hvis der etableres en fællesregistrering, vil der ikke opstå afgiftspligt for udlån indenfor fællesregistreringen, ligesom mulighederne for at undgå udlån og overveje alternativer bør vurderes.