Om RR Gruppen

7151

I Revision og Rådgivningsgruppen er vi 100% dedikeret til at gøre hverdagen bedre – for hinanden, vores kunder og for vores samarbejdspartnere. Sammen sætter vi kursen, og vi navigerer efter vores fælles kompas, som giver tryghed og gode løsninger for vores medarbejdere og for vores kunder.

Vi har eksisteret siden 2010, og i dag tæller Revision og Rådgivningsgruppen – eller RR Gruppen, som vi kalder os i daglig tale – 30 medarbejdere. 30 medarbejdere som vi videreuddanner, så vi også i fremtiden forbliver eksperter i små og mellemstore virksomheder med særlige kompetencer inden for virksomhedsskatteordningen, andelsboligforeninger, opholdssteder, mindre fonde og foreninger samt forsyningsvirksomheder, og en række internationale kunder.

Vi er de stærke praktikere, der giver vores kunder den tryghed, de har brug for. En tryghed baseret på et højt og opdateret vidensniveau

Men revision og regnskaber står ikke alene – for os er rådgivningsdelen særlig vigtig – og det er ikke et spørgsmål om vores økonomi, men din økonomi som kunde. God rådgivning skaber værdi, uanset om det er skatteplanlægning, optimering af virksomhedens drift, assistance i forbindelse med køb eller salg af virksomheden eller planlægning et generationsskifte.

Vi har i dag erfaring og kompetence indenfor allround rådgivning af små og store virksomheder, og rådgivningsdelen er en integreret del af vores hverdag, hvor du som kunde gerne skulle opleve en forskel. Rækker vores egne kompetencer ikke, har vi et godt samarbejde med en række eksterne specialister, som sikrer at der altid bliver leveret rådgivning af høj kvalitet.

RR-Gruppen har stået sine barnsben i Holbæk og omegn, og efter lidt vokseværk har vi i dag også et kontor på Frederiksberg. Det sikrer en god sammensætning af vores kundeportefølje, og det giver mulighed for tæt dialog med vores kunder på tværs af Sjælland.

RR-Gruppen er meget bevidst om, at det ikke altid er størrelsen på virksomheden, der gør forskellen, men at alle kompetencer indenfor faget er tilgængelige og at medarbejderne er engagerede i jer som kunder. Vores første prioritet er derfor at bruge kræfterne på at holde et højt fagligt niveau, og at hele teamet bevarer arbejdsglæden og engagement.

Derfor bliver alle medarbejdere sendt på efteruddannelse mindst to-tre dage hver år alt efter behov og den enkeltes ønsker, ligesom deres velbefindende i det daglige lægger os på sinde. Det er altid mennesket, der levendegør, hvad der er muligt inden for et fag og RR-Gruppen satser stærkt på hele tiden at styrke alle de kompetencer, der gør hele forskellen for kunden. Og som revisor er det en skøn fornemmelse, når man kan pege på løsninger, der kan skabe den bedst tænkelige løsning for kunden.

Torben Hvid

 

MANGLER DU HJÆLP?

MANGLER DU HJÆLP?