Registret over reelle ejere lukkes for offentligheden

Oplysninger om hvem der står bag din virksomhed som reel ejer, vil ikke længere kunne tilgås af offentligheden fra 1.9.2025.

📌 Virksomhedens ledelse skal stadig indhente og indberette oplysninger om virksomhedens reelle ejere.

🔎 Indtil videre har oplysningerne om reelle ejere været offentligt tilgængelige. Fra 1. september 2025 lukkes tilgængeligheden for offentligheden, og oplysningerne vil derefter alene kunne tilgås af kompetente myndigheder, forpligtende enheder (fx revisorer, banker eller bogholdere) og personer med legitim interesse (fx journalister). Alle vil stadig kunne se oplysninger om legale ejere.

Årsagen er en dom fra EU domstolen, der som følge af retten til privatliv, kom frem til at den brede offentlighed ikke skal kunne aflæse hvem som ejer hvad som reel ejer.

Dét medfører at man som privatperson eller virksomhed ikke vil kunne se oplysningerne om reelle ejere længere. Medmindre at man er en forpligtende enhed (fx revisorer, banker eller bogholder) eller person med legitim interesse (fx journalist).

Og din virksomhed vil heller ikke kunne se oplysninger om andre virksomheders reelle ejere. På den måde kan kreditvurdering blive lidt sværere, hvis oplysninger om reelle ejere indgår i virksomhedens kreditvurdering af virksomhedens kunder.

I praksis vil en kompetent myndighed, forpligtende enhed eller person med legitim interesse, som skal bruge oplysninger om reelle ejere, kunne tilgå registret over disse, ved at logge ind med MitID. Der skal med andre ord bruges et par minutter ekstra per opslag i forhold til tidligere. Dette er et lille eksempel på at bureaukratiet vokser og vokser.

En kompetent myndighed, forpligtende enhed eller person med legitim interesse, vil også kunne modtage oplysningerne via en dataleverandør. Mange fx revisorer og andre får oplysninger via et særligt program til dette. Personen som kaldes en forpligtende enhed – fx revisor, bank eller bogholder – skal i dette program afgive tro- og loveerklæring om at man er en forpligtende enhed.

Så hvis du har en dataleverandør, som inden 1. september 2025 oplyser om reelle ejere, vil leverandøren lukke for disse oplysninger den 1. september 2025, medmindre du er kompetent myndighed, forpligtende enhed eller person med legitim interesse, og afgiver erklæring om at du er en sådan.

Erhvervsstyrelsens nylige vejledning på området giver information om, hvordan der opnås adgang for forpligtende enheder mv., og hvilke oplysninger der skal gives i den forbindelse. Se vejledningen her.

⏳ Hvis ejerforhold ændrer sig, eller en reel ejer flytter, skal de indrapporterede oplysninger i øvrigt opdateres hurtigst muligt – og senest 14 dage efter ændringen. Manglende eller forkerte oplysninger kan udløse bøder og i værste fald tvangsopløsning af selskabet.

💡 Husk i øvrigt, at ledelsen har ansvaret for korrekt registrering og skal kunne dokumentere, hvordan virksomhedens ledelse har identificeret de reelle ejere, hvis myndighederne spørger.

📞 Kontakt os hvis du vil vide mere.

Har du brug for rådgivning? Kontakt os

Udfyld formularen nedenfor, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt. Vi ser frem til at hjælpe dig!

Det siger vores kunder

“Gennem hele vores virksomheds udvikling; fra enkeltmandsvirksomhed til en virksomhed med internationale aktiviteter – har RR Gruppens ejere/medarbejdere stået os bi med råd og dåd; i både stort og småt. Uden denne løbende, konstruktive og frugtbare dialog ville vi ikke have kunnet udvikle virksomheden til det den er i dag.

RR Gruppens yderst professionelle bistand har været en helt uvurderlig hjælp for os henover de seneste 10 år.”

Leif Nielsen.
Direktør, SeaPay ApS