Hvis din virksomhed har købt varer eller ydelser i andre EU-lande og betalt moms, kan I få denne moms refunderet. Det gøres via TastSelv Erhverv.
Husk, at fristen for at ansøge om refusion for moms betalt i perioden 1. januar – 31. december 2023 er den 30. september 2024. Sørg for at indsende jeres ansøgning i tide for at få de penge tilbage, I har ret til.
Fra 1.7.2024 skal alle der har fysisk eller juridisk råderet over et køretøj, registreres i motorregisteret. Det medfører registrering af flere antal brugere, samt udfordringer for leasingselskaber.
En bruger af et køretøj er en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere. Det præciseres nu, at der ved brug forstås den fysiske eller juridiske råderet over køretøjet. Den, der har fysisk råderet over køretøjet, er den fysiske eller juridiske person, som har brugsretten til køretøjet. Den, der har juridisk råderet over køretøjet, er den fysiske eller juridiske person, som fx kan bestemme, hvem et køretøj skal udlejes til, eller hvem et køretøj skal stilles til rådighed for.
I en privat husstand må man vurdere individuelt, om husstandens enkelte medlemmer skal registreres som brugere. Motorstyrelsen har i sin vejledning anført, at man som tommelfingerregel vil kunne gå ud fra, at der ikke er tale om en bruger som skal registreres, hvis man skal spørge, før man bruger køretøjet. Man skal derimod registreres som bruger, hvis man fast bruger køretøjet i en periode på mere end 30 dage. Ved 30 dage forstås 30 sammenhængende dage.
For virksomheder, der stiller køretøjer til rådighed for deres ansatte, gælder der særlige regler. Virksomheden skal registreres som primær bruger, og hvis køretøjet er forbeholdt én ansat, registreres denne ansatte som sekundær bruger. Hvis køretøjet ikke er forbeholdt én ansat, kan virksomheden dog undlade at registrere sekundære brugere. Hvis virksomheden selv ejer køretøjet, skal denne både registreres som primær ejer og primær bruger af køretøjet.
Eksempel: En håndværker får stillet en montørbil til rådighed af sin arbejdsgiver, og bilen bruges kun af medarbejderen. Virksomheden registreres som primær bruger og medarbejderen som sekundær bruger (uanset erhvervsmæssig brug og/eller beskatning som fri bil).
Det er ikke nærmere præciseret, hvornår et køretøj må anses for at være forbeholdt én ansat. Der er dermed nogen usikkerhed om, hvornår en ansat skal registreres som bruger af køretøjet.
De nye regler omfatter også leasingselskaber. Eksempel: Et leasingselskab leaser et køretøj til en virksomhed, som stiller køretøjet til rådighed for en ansat. I dette tilfælde skal leasingselskabet registreres som ejer, virksomheden som primær bruger, og den ansatte som sekundær bruger.
Eksempel 2: Et leasingselskab leaser et køretøj til en forhandler, som subleaser det til en virksomhed, der stiller køretøjet til rådighed for en ansat. I dette tilfælde skal leasingselskabet registreres som ejer, forhandleren som sekundær bruger, virksomheden som primær bruger, og den ansatte som sekundær bruger.
Det kommer til at koste tid at sikre hvem der er bruger, herunder at holde øje med de løbende ændringer. Man må forvente at disse ekstra administrative byrder, vil blive viderefaktureret til kunderne.
Det kræver fuldmagt at registrere en bruger af et køretøj i Motorregistret. Den, der skal registreres som bruger, kan logge på Motorregistret og oprette en fuldmagt, hvorefter ejeren selv kan tilknytte vedkommende som bruger af køretøjet.
Dette gælder dog ikke for leasingkøretøjer. Leasingselskaber kan selv registrere en sekundær bruger i Motorregistret ved debitorskifte, hvis de er selvangivere. Leasingselskaber skal sikre, at brugeren har givet fuldmagt til dette, evt. i form af en underskrevet leasing- eller subleasingaftale.
Brugere kan også registreres fysisk, hvis ejeren møder op i en motorekspedition eller hos en nummerpladeoperatør. Det forudsætter at brugeren er fysisk til stede, eller fuldmagt. En ansættelseskontrakt eller lignende, er tilstrækkelig fuldmagt. En subleasingaftale mellem subleasinggiver og subleasingtager vil kunne udgøre tilstrækkelig dokumentation til, at subleasingtager kan registreres som primær bruger.
Køretøjets ejer har pligt til at sikre, at fysiske eller juridiske personer med fysisk eller juridisk råderet over køretøjet registreres som brugere af køretøjet i Motorregistret. Det kan straffes med bøde, hvis køretøjets ejere ikke sikrer, at samtlige brugere registreres.
Tilføjelse, ændring og sletning af brugere koster som udgangspunkt et gebyr på 380 kr. per gang. Hvis der er behov for at ændre registrerede brugere af et køretøj som direkte følge af de nye regler, kan dette dog ske gebyrfrit i perioden fra 1. juli 2024 til og med 31. december 2024. Gebyrfri ændring kan kun ske ved at følge denne proces:
Anmodninger skal være sendt til Motorstyrelsen senest den 31. december 2024, for at ændringerne kan ske gebyrfrit. Motorstyrelsen vil behandle ansøgningerne løbende.
Kontakt os hvis du vil vide mere.
En gang om året skal den samlede lønsumsafgift af virksomhedens over-/underskud indberettes.
Ligeledes skal den beregnede lønsumsafgift af indkomstårets samlede lønsum beregnes og indberettes.
HUSK at fratrække den andel, der er indberettet i tidligere kvartaler.
Fristen for indberetning af årsangivelsen er 15. august 2024, såfremt virksomhedens indkomstår følger kalenderåret.
Fremover skal alle momsregistrerede virksomheder en gang årligt oplyse på momsangivelsen, om virksomheden har momsfritagne aktiviteter. Desuden skal virksomheder med både momspligtige og momsfritagne aktiviteter oplyse sin delvise momsfradragsprocent.
Hvad er momsfritagne aktiviteter
Man skal oplyse om man har momsfritagne aktiviteter efter momslovens § 13 som fx sundhedsydelser, social forsorg og bistand, undervisning, udlejning eller salg af fast ejendom, forsikring, finansielle ydelser eller persontransport. Klasseeksemplet er en virksomhed som udfører momspligtige håndværksydelser, og som også ejer en ejendom som udlejes momsfrit. Man skal ikke oplyse om forhold som falder helt uden for momsloven. Indberetningspligten omfatter heller ikke aktiviteter, som er fritaget efter § 34 (eksport, leverancer til fly og skibe osv.).
Når en virksomhed både momspligtige og momsfri aktiviteter
Når en virksomhed oplyser om aktiviteter, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, skal den også angive:
* Den delvise momsfradragsprocent (forholdet mellem momspligtig omsætning ud af den samlede omsætning)
* Hvilket regnskabsår, der er grundlag for opgørelsen af den delvise momsfradragsprocent
Anvendelse af delvis momsfradragsprocent
Man skal bruge den samme delvise momsfradragsprocent for alle momsindberetninger i regnskabsåret. Hvis momsfradragsprocenten på indberetningstidspunktet for første momsindberetning i regnskabsåret (fx 1.9.2024 for halvårsmoms) er opgjort for på baggrund af sidste regnskabsår (fx 2023), skal man bruge denne momsfradragsprocent.
Hvis fradragsprocenten for sidste regnskabsår (fx 2023) ikke er opgjort endeligt på tidspunkt for første momsindberetning for året, skal momsfradragsprocenten fra forrige regnskabsår (fx 2022) bruges.
Årlig korrektion
Når man afslutter et regnskabsår, og opgør den endelig delvise momsfradragsprocent for det pågældende år, vil der være en korrektion i forhold til det tidligere indberettede.
Denne korrektionen skal indberettes i den momsangivelse, der omfatter den sjette måned efter regnskabsårets udløb. Dette gælder uanset, om opgørelsen er klar til indberetning tidligere.
Kontakt os hvis du vil vide mere.
Fristen for indlevering af den personlige selvangivelse for erhvervsdrivende er for indkomståret 2023 mandag den 1. juli 2024.
Fristen for betaling af fysiske personers restskat for indkomståret 2023 er mandag den 1. juli 2024. Ved at indbetale på denne frist undgås høje renter!
Reglerne om digital bogføring og opbevaring træder i kraft for selskaber for regnskabsår der begynder 1. juli 2024 eller senere, hvis man anvender et standardsystem. Du kan se listen over standardsystemer her: Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | erhvervsstyrelsen.dkStandardsystemers retmæssige navn er ”registrerede systemer”, og disse kaldes også ”godkendte systemer”.
Hvis man ikke anvender et registreret system, skal man i stedet anvende et andet system som overholder kravene i denne bekendtgørelse (kaldet et ”ikke-registreret system”). I så fald træder reglerne om digitalisering i kraft for regnskabsår der starter den 1. januar 2025 eller senere.
Alle selskaber er omfattet af digitaliseringskrav i bogføringsloven.
Du har måske hørt noget med en grænse på 300.000 kroner. Dette er slet ikke relevant endnu, og vil kun komme til at gælde for digitaliseringskrav for andre virksomheder end regnskabspligtige (når dette krav engang sættes i kraft – måske i 2026 eller 2027). Det er for eksempel personligt ejede virksomheder eller andelsboligforeninger. Men ikke relevant for selskaber.
Reglerne om digitalisering gælder uanset hvor mange posteringer man har.
Opbevaring af bilag
Man skal i et registreret system eller et ikke-registreret system opbevare dokumentation for en bogført transaktion vedrørende køb eller salg, som indeholder mindst følgende oplysninger:
1) Udstedelsesdato.
2) Leverancens art.
3) Beløb.
4) Afsender og modtager, herunder navn, adresse, samt CVR-nummer eller SE-nummer.
5) Oplysning om momsbeløbets størrelse.
6) Betalingsoplysninger.
Vi bemærker det må være relativt få bilag som opfylder alle 6 ovenstående forhold, og dermed skal opbevares digitalt. Andre bilag end ovenstående skal selvfølgelig også opbevares. Der er blot ikke krav om at dette sker digitalt.
Man skal sammen med indsendelse af årsregnskabet indsende oplysninger om hvilke(t) system(er) man har anvendt i årets løb.
Drøft med din revisor om dit holdingselskab anvender et registreret system eller et ikke-registreret system, og om det i givet fald overholder reglerne.
Fristen for indlevering af selskabernes selvangivelser er 6 måneder efter indkomstårets udløb, dog senest 1. august året efter.
For de selskaber, der har regnskabsår, der udløber 31. december 2023 er fristen derfor i år den 1. juli 2024.
Overskrides fristen pålægges selskabet et skattetillæg på kr. 200, for hver dag fristen overskrides. Dog højst kr. 5.000.
Det er pligtigt for fx detailbutikker at tage mod kontanter i Danmark. Dette kaldes ofte for ”kontantpligten” eller ”kontantreglen” Men nu er der kommet en undtagelse, og pligten finder således ikke længere anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger købesummen med mere end 750 kr.
Altså: butikken er ikke (længere) pligtig til at tage mod tusindkronesedlen, hvis de skal give mere end 750 kr. tilbage i byttepenge.
Pligten består således ikke mere, hvis man køber noget for under 250 kr., og betaler med en tusindkroneseddel.
Det hænger naturligvis sammen med afskaffelsen af tusindkronesedlen, hvor mange omsætter og får vekslet deres tusindkronesedler til mindre møntsort. I mange situationer er det sket ved at man køber noget til en ringe værdi, for eksempel 10 kr., og betaler med en tusindkroneseddel, hvorefter butikken er forpligtet til at give 990 kr. tilbage i byttepenge.
Reglen (altså undtagelsen ovenfor som medfører at butikken ikke længere er forpligtet til at tage imod 1000 kronesedlen i de nævnte situationer), gælder fra dagen efter den ny lov L169 bliver bekendt i lovtidende (forventeligt 6. juni 2024, således at undtagelsen gælder fra 7. juni 2024), og gælder indtil 1. juni 2025.
(Grænsen var i øvrigt i lovforslaget på 500 kr. Men den blev i forbindelse med behandlingen i folketinget sat op til 750 kr.)
Link til folketingets behandling, hvor man kan se den vedtagne lov: https://lnkd.in/dgARXPUs
Nu er det således midlertidigt frivilligt for betalingsmodtagere at modtage 1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 750 kr. Formålet er at imødekomme de problemer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detailhandlen, i anledning af at 1.000-kronesedlen er blevet indkaldt. Loven muliggør fortsat køb af varer med 1.000-kronesedler. Men betalingsmodtageren vil kunne afvise betaling fra kunder, der ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til mindre køb op til 250 kr., der reelt kan have karakter af veksling af sedler.
Kontakt os hvis du vil vide mere.
Fristen for indberetning af selskabers årsrapporter er mandag den 1. juli 2024
Bliver selskabets årsrapport ikke indleveret inden deadline vil Erhvervsstyrelsen sende et påkrav om indsendelse til virksomhedens digitale postkasse. Brevet indeholder både en 8 dages frist og en 4 ugers frist. Modtager Erhvervsstyrelsen virksomhedens årsrapport indenfor 8 hverdage efter påkravsbrevets datering foretager Erhvervsstyrelsen sig ikke yderligere. Modtages årsrapporten efter de 8 dage vil virksomhedens ledelse blive pålagt en afgift. Afgiftsbrevene sendes til privatpersonernes digitale postkasser. Modtages årsrapporten ikke 4 uger efter påkravsbrevets datering kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet.
Fristen for indberetning af momstal for 1. kvartal 2024 er den 3. juni 2024.
Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv. Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.
