Fasthold dækningsafgiften – midlertidigt

Fasthold dækningsafgiften – midlertidigt

Udskyd stigninger i dækningsafgift 2024 – men fristen er 8. marts 2024.
Virksomheder som har dækningsafgiftspligtige ejendomme har siden 2022 betalt en aconto-beskatning der som minimum har været det de betalte i 2021 og maksimalt 30 pct. mere. Nu er der udsendt foreløbige vurderinger, og dækningsafgiften 2024 opkræves på baggrund af disse.
Hvis dækningsafgiften for 2024 ændrer sig på baggrund af den foreløbige vurdering, kan du søge om at fastholde den foreløbige dækningsafgift for 2024 på samme beløb, som du betalte i 2023. Du vil så blive opkrævet det korrekte beløb i 2025, når de endelige vurderinger foreligger.

Du kan kun søge, hvis du:
1. har fået opkrævning på den foreløbige dækningsafgift 2024 (den skulle være kommet i uge 50, 2023)
2. betalte dækningsafgift i 2023
Du skal indtaste kommunenummer og ejendomsnummer. Du finder dem på BBR eller:
1. Gå ind på boligejer.dk.
2. Søg på adressen på den ejendom, det drejer sig om.
3. Hent BBR-meddelelsen.
4. Kommunenummer og ejendomsnummer står øverst til højre i BBR-meddelelsen

Hvis du har brug for hjælp, eller har spørgsmål til blanketten, kan du kontakte virk.dk på 72 22 27 71.
Dækningsafgiften bliver genberegnet og efterreguleret, når du får den endelige vurdering. Vær opmærksom på, at det kun er den foreløbige dækningsafgift, du kan ændre. Når den endelige 2023-vurdering kommer, bliver dækningsafgiften genberegnet og efterreguleret.
Det betyder, at hvis du har betalt for meget, vil du få penge tilbage. Har du betalt for lidt, vil du få en opkrævning på det, du skal betale. Der er dog indgået en politisk aftale om at indføre en grænse for, hvor meget dækningsafgiften årligt må stige fra 2022 og frem (indfasning med 10 pct. årligt).
Efter planen vedtages lovforslaget, så stigningsbegrænsningen beregnes, når staten sender de endelige vurderinger for 2021 og 2023 ud.
Ejer/medejer af ejendommen kan søge. En anden privatperson eller advokat/revisor kan søge på vegne af ejer/medejer.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Grundskyld opkrævningen ændres

Fra 1. januar 2024 opkræves grundskyld for ejerboliger på en anden måde end tidligere. Og dette kan give udfordringer i bogholderiet.

Ejendomme ejet af selskaber
Hvis et selskab ejer en ejerbolig, opkræves grundskyld via selskabets skattekonto. Opkrævningen sker i 2 årlige rater. Betalingen til skattekontoen for grundskyld, kan ikke særskilt registreres som betaling af grundskyld. Der er udelukkende tale om at indbetalinger dækker den først opståede gældspost.
Denne opkrævningsform vil formentligt ikke give udfordringer. Før i tiden skete opkrævningen på et separat indbetalingskort. Nu sker det blot via skattekontoen. Afregningen af grundskyld skal naturligvis indgå i bogholderiet.

Ejendomme ejet af personer
Hvis en beboelsesejendom er ejet af en fysisk person, vil opkrævning af grundskylden ske via forskudsopgørelsen. Det vil sige sammen med personens øvrige betaling af skat. For en udlejningsejendom, skal dette bogføres i udlejningsejendommens regnskab.
Hvis afregningen sker som en del af B-skat over 10 rater, skal grundskyld bogføres med 1/10 som omkostning i bogføringen for udlejningsejendommen, med modpost på mellemregningskontoen/refusion. Eller med det samlede beløb ultimo året.
Hvis afregningen sker dels via B-skat (10 rater) og dels via A-skat (12 gange), skal bogføringen deles op efter en forholdsmæssig fordeling. Det virker ganske omstændigt.
Man kunne overveje, om ikke det kunne være hensigtsmæssigt, at bogføre
– De løbende skattebetalinger som private hævninger.
– Den samlede grundskyld ultimo året med modpost på refusion (reducere de private hævninger).

Man må ikke bogføre den samlede grundskyld primo året, hvor den ikke er forfalden endnu.

Ejendomme ejet af flere samtidig
Hvis en ejerbolig har flere ejere, som alle er fysiske personer, forventer vi der sker opkrævning hos hver ejer med den registrerede ejerandel.
For øvrige ejerboliger med flere ejere (fx hvor selskaber, foreninger og personer ejer en ejendom sammen) vil der blive registreret en ”hovedejer”. Opkrævningen sker hos denne hovedejer. Hovedejeren må således foretage videre opkrævning hos de andre deleejere. Hvis vi antager at der er tale om en udlejningsejendom, vil omkostningen til grundskyld skulle indgå i bogholderiet. Og man vil som følge af dette se forskellige typer af bilag i regnskabet for udlejningsejendomme med delvist ejerskab.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Kontantgrænsen er vedtaget

Nedsættelsen sker fra 20.000 kr. til 15.000 kr. den 1. marts 2024.

Lovændringen er vedtaget 22.2.2024. Kontantforbudsgrænsen nedsættes til 15.000 kr. med virkning fra 1. marts 2024, således at erhvervsdrivende som ikke er omfattet af HVL, ikke må modtage kontantbetalinger på 15.000 kr. eller derover, hvad enten betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til være indbyrdes forbundet.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Fristen for indbetaling af indkomståret 2023

Fristen for indbetaling af 3. frivillige rate for indkomståret 2023 er torsdag den 1. februar 2024. Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen. Der kan være store rentefordele forbundet med, at indbetale restskatten den 1. februar 2024. Kontakt din revisor for at høre nærmere.

Pensionister får både i pose og sæk

Du får som pensionist nu både skattefri præmie samt folkepension, uanset din egen indkomst. Du kan få:

1. En skattefri seniorpræmie på henholdsvis 45.415 kr. og 27.033 kr. henholdsvis det første og andet år efter opnåelse af pensionist-rettighed, hvis du bliver ved med at arbejde et vist antal timer / vis indkomst.

2. Fuld folkepension uanset arbejdsindtægt. Fra 1. januar 2024 påvirker folkepensionisters arbejdsindkomst ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension, og uanset hvor stor formuen er.
Bør jeg udskyde min folkepension?

Selvom du har mulighed for at fortsætte med at arbejde, uden at det får betydning for din folkepension, kan du stadig vælge at udskyde folkepensionen.
Skal du beslutte dig for, om du vil udskyde eller ansøge om folkepension, kan du i Udbetaling Danmarks beregnere få hjælp til at finde ud af, hvad det vil betyde for dig. Her kan du få en vejledende beregning af, hvad du kan forvente at få i folkepension og ventetillæg, hvis du vælger at udskyde folkepensionen og få den udbetalt senere.
Hvad er arbejdsindkomst, som nu ikke længere modregnes?
Arbejdsindkomst er indkomst ved personligt arbejde. Arbejdsindkomst er blandt andet:
Lønindkomst
Fratrædelsesgodtgørelse
Efterløn
Indkomster fra egen virksomhed, hvor du selv tager aktiv del i driften
Honorarer
Dagpenge
Mødediæter
(listen er ikke udtømmende.)

Pensionstillæg bliver stadig nedtrappet, hvis man modtager ”andre indkomster”, over 91.300 kr. Andre indkomster er fx kapitalindkomst, udbetalinger fra ratepension og livrenter, aktieudbytte over 5.000 kr., avance ved salg af aktier og avance ved salg af fast ejendom, ATP og LD.
Har virkning allerede fra 2023

Bemærk, at reglen allerede gælder bagudvirkende for 2023, dog således, at der for 2023 alene bortses fra positiv indtægt ved personligt arbejde. Der kommer i givet fald til at ske en ekstra-udbetaling når pensionen for 2023 reguleres, hvilket typisk sker fra maj 2024.
Link til beregning af seniorpræmie (skattefri præmie hvis man bliver ved med at arbejde). Link til beregning af ventetillæg (udskudt pension).
Kontakt os hvis du vil vide mere.

Renter af personlig restskat

Renter af personlig restskat
Renten af restskat for 2023 er steget markant i forhold til 2022.

Betaling mellem 1.januar og 1. juli

Hvis en restskat betales efter 31.12.2023, betales en rente som opgøres dagligt. Denne er 5,5 % årligt. Dvs. at hvis en restskat udgør 220.000 kroner, som betales 1. april 2024 vil renten udgøre 5,5% af 220.000 kroner i 3 måneder, eller cirka 3.000 kr. Dag-til-dag renten på 5,5 % var sidste år på 2,2 % (oprindeligt oplyst af Skattestyrelsen til 1,7 %), så der er tale om en ganske stor stigning.
Da renten ikke er skattemæssigt fradragsberettiget, vil den faktiske omkostning være ca. 8 %, årligt, eller ca. 4.400 kr. i ovenstående eksempel med restskat på 220.000 kr. som betales 1. april 2024.

Betaling efter 1. juli

Hvis der sker betaling efter 1. juli 2024, er restskattetillægget 7,5 % årligt. I eksemplet med 220.000 kr. i restskat svarer dette til 8.500 kr., hvis betalingen sker kort efter 1. juli 2024.
Da restskattetillægget ikke er fradragsberettiget, vil den faktiske omkostning være ca. 11 % for et halvt år. I eksemplet med 220.000 kr. restskat, svarer det til godt 12.000 kr. hvis betalingen sker kort efter 1. juli 2024.
Restskattetillægget var sidste år på 4,2 % (oprindeligt oplyst af Skattestyrelsen til 3,7 %).
Hvis du ikke betaler din restskat senest 1. juli 2024, overføres 23.973 kr. inklusiv tillæg til skatten 2025. Det betyder, at dit fradrag for 2025 vil blive mindre, og du kommer derfor til at betale mere i skat det år. Hvis du for eksempel har en restskat på 15.000 kr. for 2023, som du ikke betaler og dermed får indregnet, betyder det, at du i 2025 skal betale ca. 16.125 kr. mere i skat. Du vil således få 1.344 kr. mindre udbetalt hver måned. Det betyder også, at du først bliver færdig med at betale din restskat for 2023 ved udgangen af 2025.

Frist omkring 1. juli 2024

Fristen for frivillig betaling af restskat er 1. juli 2024. Du kan betale med dankort indtil kl. 23:59. Eller via netbank inden for din netbanks åbningstid. Når du betaler restskat, bliver din indbetaling først registreret 2-3 hverdage efter betalingsdatoen. Du kan se en kvittering i TastSelv under Betaling > Betalingshistorik.

Kom i gang i ordenligt tid

Det høje renteniveau styrker incitamentet til at komme i gang med at opgøre din indkomst for 2023, i ordentlig tid. Overvej om bogføringen for 2023 kan færdiggøres hurtigst muligt, og om andre relevante oplysninger som skal medtages på din årsopgørelse (kørsel, udlejning, børne/ægtefællebidrag, værdipapirer mv.), kan fremskaffes.
Tal med din revisor om, hvornår det forventes at være klart.

Og kontakt os hvis du er i tvivl.

Vedtaget begrænsninger i stigninger i Husleje

Der er vedtaget stigningsbegrænsning på 4% i husleje.

Omfattede
Det er ejendomme efter Lov om lejes § 53, som er omfattede. Disse er ejendomme der er omfattet af ”det lejedes værdi”.

§ 53, stk. 2 siger mere præcist: ”Det kan dog aftales, at lejen én gang årligt reguleres efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks. Lejeforhøjelse kan gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejeren”.

Så anvendelse af nettoprisindekset efter § 53 fordrer således, at der opkræves leje på baggrund af det lejedes værdi, og at det er aftalt at bruge nettoprisindekset.

Begrænsningen
Eftersom stigninger i nettoprisindekset i øjeblikket er høje i forhold til hvad de plejer at være, kan det medføre en stor lejestigning. Eksempelvis er nettoprisindekset steget 9,1 procent fra 2021 til 2022, målt på tallene fra september.

Nu er det vedtaget, at regulering af lejen som foretages som følge af udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks for 2022 og 2023, ikke kan overstige 4 pct. pr. år. (dog maksimalt stigningen i nettoprisindekset). Stigningsbegrænsningen gælder uanset hvor meget mere end 4 pct., stigningen i nettoprisindekset måtte være.
Begrænsningen er vedtaget med virkning for 30.9.2022.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Acontoskat, 2. rate for selskaber senest den 21. november 2022

For indkomståret 2022 skal 2. rate af selskabets acontoskat betales senest den 21. november 2022.

Hvordan?
Betalingen sker ved at pengene indsættes på selskabets skattekonto. Og at man først via TastSelv på skat.dk indtaster hvor meget man ønsker at betale i acontoskat. Her kan nemlig laves tillæg, så der sker en frivillig indbetaling udover den ordinært opkrævede rate.

Husk at indtaste først, hvor meget man ønsker at betale i acontoskat. Hvis man ikke har indberettet dette tal først, bliver betalingen på selskabets skattekonto nemlig returneret i løbet af 5 arbejdsdage.

Hvor meget rente?
Hvis selskabet ender med restskat (ved at der er betalt mindre acontoskat end selskabets endelige skat), bliver denne opkrævet til betaling den 20. november 2023, tillagt en rente som forventes at være 4,3 procent. Renten er ikke fradragsberettiget. Derfor svarer renten til 5,5% før skat. Og skal sammenlignes med en bankrente på 5,5%.

Der vil være et fradrag i 2. rate acontoskat (21. november 2022), som forventes at udgøre 0,2 %. Ved 3. frivillige rate af acontoskat (1. februar 2023) bliver selskabets betaling også reduceret, med (forventet) i omegnen af 1 procent.

Hvad bliver selskabets overskud?
For at kunne afregne en rimelig korrekt acontoskat, er det nødvendigt at du har et estimat om selskabets overskud for indkomståret 2022. Hvis selskabets overskud bliver en million kroner i skattepligtig indkomst, skal der betales 220.000 kroner i selskabsskat.

Der er p.t. flere faktorer end sædvanligt, der kan påvirke selskabets skattepligtige indkomst, fx prisen på selskabets varer og ydelser, stigende omkostninger, stigende el-, gas- og varmepriser, tilbagebetaling af COVID-19-kompensation mv.

Fremgangsmåde
1. Log på TastSelv Erhverv via skat.dk
2. Vælg Skat for selskaber m.fl.
3. Vælg Selskabsskat
4. Vælg Acontoskat
5. Vælg Indberet (ud for den relevante rate)
6. Indtast ændringen i forhold til den ordinære rate (bliver samlet beløbet man ønsker at betale i acontoskat)
7. Betal over skattekontoen (betalingslinjen står øverst i oversigten under acontoskat).

Kontakt os hvis du vil vide mere.