Revisor er blevet pålagt at underrette om ulovlige lån hos sine kunder til Bagmandspolitiet.

Ulovlige lån er hvidvask
Definitionen på hvidvask i Danmark er ”Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse”. Denne definition er meget bred, og omfatter efter Erhvervsstyrelsens mening ulovlige tilgodehavender hos kapitalejer, skatteunddragelse, moms- og afgiftsunddragelse mv.

Dvs. hvis en kapitalejer låner 20.000 kr. privat af sit selskab i strid med selskabslovens regler om udlån, skal forholdet underrettes til Bagmandspolitiet.

Erhvervsstyrelsen mener at revisor (og bogholdervirksomhed og alle andre som er omfattet af Hvidvaskloven) skal underrette Bagmandspolitiet (Statsadvokaten for særlig Økonomiske og International Kriminalitet) i sådanne situationer. Dvs. at hvis en revisor og en bogholdervirksomhed og en bank alle 3 er involveret i udbedringen af et ulovligt lån, og er vidende om at lånet er/var ulovligt, skal alle 3 underrette Bagmandspolitiet om forholdet.

Dette finder vi betænkeligt, særligt i lyset af den voldsomme kritik som myndighederne i øjeblikket får, for håndtering af hvidvask. Men det ændrer ikke på at revisorer er pålagt underretning.

Alle underretninger efter Hvidvaskloven er i øvrigt omfattet af udvidet tavshedspligt. Revisor må ikke oplyse sin kunde om, at der vil blive eller er blevet foretaget underretning.

Forhold der skal underrettes om

• Udlån til kapitalejer, som er i strid med selskabslovens § 210. Fx hvis en kapitalejer pludselig hæver 150.000 kr. i sit selskab, til køb af en ny bil. Eller 5.000 kr. til at gå ud at spise privat for.
• Udlån til ledelsesmedlemmer, som er i strid med selskabslovens § 210.
• Udlån i strid med selskabsloven, som ikke er skattepligtige.
• Udlån i strid med selskabsloven, som er skattepligtige.
• Ovenstående, uanset om lånet er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.

Forhold der ikke skal underrettes om

• Udlån til kapitalejerejer eller ledelse ydet som led i sædvanlig forretningsmæssig disposition.
• Udlån til kapitalejerejer som er moderselskab.
• Udlån til kapitalejer eller ledelse, hvis: Lånet er besluttet af generalforsamlingen, lånet er på markedsvilkår, lånet kan holdes inden for frie reserver, og er ikke ydet inden selskabet har aflagt sin første årsrapport.

Jf. nederste punkt, er det måske en ide at overveje i generalforsamlingsreferatet at indsætte hjemmel til at yde lån til kapitalejere i overensstemmelse med betingelserne i selskabslovens § 210, stykke 2.

Erhvervsstyrelsen har lavet en hjemmeside der forklarer reglerne yderligere

Kontakt os, hvis du vil høre mere.