Årsopgørelser for selskaber:
I disse dage sender SKAT årsopgørelserne for indkomståret 2017 ud for selskaber. Husk at kontrollere om denne er korrekt i forhold til, hvad der er indberettet. Betalingsfristen for indbetaling af restskat er den 20. november 2018.
Acontoskat for selskaber:
Fristen for indbetaling af 2. ordinær acontoskatterate for selskaber samt den 2. frivillige rate for indkomståret 2018 er tirsdag den 20. november 2018. Selskaberne har i februar 2018 modtaget brevet omkring betaling af ordinære rater for indkomståret 2018 i deres digitale postkasse. Det er muligt at nedsætte den ordinære rate på SKAT’s hjemmeside inden betalingsfristen. Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen.
Moms for 3. kvartal 2018:
Fristen for indberetning af momstal for 3. kvartal 2018 er den 3. december 2018. Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv. Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.