Der er sket diverse ændringer i kompensationsordningerne. Frister er bl.a. flyttet.
Frist for slutafregninger
Fristen for at indberette dokumentation til slutafregning er skubbet fra den 30. juni 2021 til den 30. september 2021.
Selvstændige. Periode. Julesalg kan udeholdes
Det er nu muligt at søge kompensation for perioden fra 1. januar 2021. Dvs. julesalget kan udeholdes, hvorved der nemmere kan dokumenteres omsætningstab i forhold til tidligere. Selvstændige og freelancere kan nu således selv vælge, om de vil søge kompensation fra den 9. december 2020 til den 28. februar 2021, eller om de vil søge fra den 1. januar til den 28. februar 2021, hvis deres omsætningsnedgang er mindst 30% i januar og februar 2021.
Selvstændige. Maks 23.000 for forhøjet kompensation
Man kan nu anvende marts 2021 i stedet for februar 2021 ifm. kravet om at man maks. må tage 23.000 kr. ud af virksomheden per måned, hvis man søger forhøjet kompensation. Det giver flere mulighed for at få forhøjet kompensation.
I grænsen på 23.000 indgår lønninger, udbytte, hævninger til privatforbrug, afdrag på lån til virksomhedsejere og personalegoder, som skal indberettes til skattestyrelsen (fx firmabil, internet og tlf.). Til de 23.000 kr. skal selskaber medregne a-skat og udbytteskat. Udbytte skal medregnes på udbetalingstidspunktet. Det er uden betydning, hvornår udbyttet er besluttet. Ejere af personligt ejede virksomheder skal ifølge virk.dk IKKE medregne B-skat.
Selvstændige. Ansøgningsfrist.
Ansøgningsfristen for kompensation 1.9.2020 – 28.2.2021 er forlænget til den 31. juli 2021. Ansøgningsfristen for kompensation 1.3.2021 – 30.6.2021 er 31. august 2021.
Faste omkostninger. Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for kompensation for faste omkostninger for perioden 1. november 2020 – 28. februar 2021 er flyttet fra den 15. juni 2021 til den 31. august 2021.
Forlængelsen gælder ikke kompensation for faste omkostninger light for perioden 1. november 2020 – 28. februar 2021. Her er ansøgningsfristen fortsat den 15. juni 2021.
Lønkompensation. Tilbagekaldelse
Virksomheder vil få mulighed for at kalde hjemsendte ansatte tilbage på arbejde i de sidste syv kalenderdage i kompensationsperioden, uden at det påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld lønkompensation for disse dage. Muligheden kan benyttes én gang for hver lønkompenserede ansat, der har været omfattet af lønkompensation i mindst 30 kalenderdage.
Udfasning kompensationsordninger.
De generelle kompensationsordningsordninger erstattes fra den 1. juli 2021 af nye ordninger målrettet udsatte virksomheder.
Faste omkostninger. Underskud
Underskudsreglerne blev opdateret ifm. slutafregning. I visse situationer medførte det at kompensationen helt bortfaldt. Der er nu kommet en lempelse, hvor kompensationen fortsat ’blot’ kan reduceres forholdsmæssigt med underskud i seneste resultat x kompensationssats. Også selvom kompensationen efter den nye metode (med opgørelse af resultat per dag), vil vise at der ikke kan modtages kompensation.
Reglerne om underskudsbegrænsning gælder fortsat ikke for virksomheder med underskud i seneste resultat som følge af ekstraordinære omstændigheder.
Kontakt os hvis du vil vide mere