Ferieloven er ændret, træder i kraft pr. 1. september 2020

Ændret princip

Det nuværende opsparingsprincip, hvor man opsparer ferie i ét år, og afholder ferie i det næste år, ændres. Fra 1.9.2020 skal alle have samtidighedsferie, hvor man afholder ferie samtidig med at man opsparer den. Dvs. at en lønmodtager som starter på arbejdspladsen 1. januar, kan holde 2,08 dages betalt ferie allerede i februar samme år.

Ferieåret ændres til 1.9.20X1 – 31.8.20X2. Og ferieafholdelsesperioden ændres til 1.9.20X1 – 31.12.20X2, altså stort set samme periode som ferieåret, men dog 16 måneder.

Overgangsordning

Når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, har man som lønmodtager optjent ferie efter både de gamle og de nye regler og vil derfor i princippet have ret til dobbelte ferierettigheder på et enkelt år. Da det ikke er hensigtsmæssigt for hverken arbejdskraftudbuddet, samfundsøkonomien eller arbejdsgivernes likviditet, er det besluttet at ”indefryse” de feriemidler, der er optjent efter den gamle ferielov.

Ferie, der er optjent efter de gamle regler i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, skal indberettes til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, der forvalter midlerne, indtil de udbetales når arbejdstageren forlader arbejdsmarkedet.

Betydning for arbejdstager

Det kommer samlet ikke til at medføre ændringer for arbejdstager. Arbejdstager holder normal ferie i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 (fordi det er opsparet tidligere), og 1.9.2020 overgår arbejdstager til samtidighedsferie, hvorefter denne igen holder 5 ugers ferie, nu efter samtidighedsprincippet.

De 5 ugers ferie som opspares i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 bliver indefrosset, og udbetales når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det er således som nu, hvor arbejdstageren også modtager op til 5 ugers ferie når arbejdsmarkedet forlades, idet ferien er opsparet fra tidligere.

Betydning for arbejdsgiver

Arbejdsgiver kommer til at skulle afholde likviditeten til de ekstra 5 ugers ferie, altså dels fra den normale opsparing 1.9.2019 – 31.8.2020, og dels for samtidighedsferie fra 1.9.2020. Arbejdsgivere kan vælge at indbetale beløbet til fonden for Lønmodtagernes Feriemidler. Eller vælge helt eller delvist at beholde pengene. Hvis arbejdsgiver vælger at beholde pengene og dermed skylde Fonden, forrentes de løbende. Alle arbejdsgivere der har mulighed for at skylde fonden, og vælger dette, skal dermed løbende tage stilling til likviditeten. Pengene forfalder under alle omstændigheder når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det sker drypvis 1. september hvert år, hvor også frivillige indbetalinger kan foretages.

Udfordringer

Nogle yderligere udfordringer er, at ferieloven opererer med 5 ugers ferie og 12,5% feriegodtgørelse og 1% ferietillæg. Hvis man på den lokale arbejdsplads har mere end dette, fx 6 ugers ferie, kan der opstå et behov for at korrigere aftalerne om ekstra ferie, ekstra feriegodtgørelse eller ekstra ferietillæg.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Konkurrencer og skat – skal der betales skat?

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden der holder konkurrencen.

Hvem betaler skatten?
Hvis 3 nedenstående betingelser er opfyldt, skal vinderen ikke betale skat. Virksomheden som udbyder konkurrencen skal derimod betale spilafgift på 17,5% af alle pengegevinster over 200 kr. eller andre gevinster over 750 kr., fx bøger, en klipning, et andet produkt osv. Virksomheden skal selv opgøre værdien. Så må man håbe på at Skattestyrelsen godkender værdiansættelsen. Husk at værdiansættelsen skal ske til salgspris inkl. moms. Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb, uanset om gevinsten afhentes eller ej. Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr. for pengegevinster eller 750 kr. for andre gevinster. Virksomheden har fradrag for omkostningerne til at afholde konkurrencen. Bundgrænsen er ændret 1.1.2019, og den var tidligere 200 kr. på alle gevinster.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal vinderen betale skat af præmien. Virksomheden skal til gengæld ikke betale spilafgift.

Betingelserne

De tre betingelser er:
1. Deltageren har ikke betalt for at deltage / har ikke indskudt nogen indsats. Hvis deltagelse er betinget af, at man køber et produkt, skal værdien af købet ikke stå i rimeligt forhold til gevinstchancen / må ikke kunne anses for en indsats. Hvis fx en ejendomsmæglerkæde udlodder en gevinst til en tilfældig køber, der i sidste måned har købt en byggegrund eller en fast ejendom, anses købet af grunden eller ejendommen ikke for at være en indsats.
2. Der skal være et element af tilfældighed. Fx er rene gæt eller lodtrækning omfattet. Er tidsfristen for svar imidlertid så kort, at kun deltagere med helt særlige evner, viden eller lignende reelt har mulighed for at vinde, vil der ikke være tilstrækkelig tilfældighed, og konkurrencen er derfor ikke omfattet af reglen.
3. Konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. Deltagelsen må ikke bero på udvælgelse af deltagerne. Konkurrencer på Facebook og lignende, anses for offentlige.

Hvis man afholder spil / konkurrencer som opfylder 3 ovenstående betingelser, skal man i givet fald registrere sig på virk.dk her inden afholdelse af konkurrencen. Registreringen vil ikke skulle fornys, hvis det er under et år siden, at der senest er blevet foretaget angivelse og betaling. Angivelse og betaling af afgiften skal ske til Skatteforvaltningen senest 15 dage efter, at resultatet foreligger.

Eksempel
En konkurrence på Facebook handler om at deltageren skal gætte på hvilken ansat der er inden i et julemandskostume. Hvis flere deltagere kender det rigtige svar, trækkes lod. Det koster ikke noget at være med. Alle tre betingelser er opfyldt: der er ingen indsats, konkurrencen er offentlig tilgængelig, og udfaldet afhænger af tilfældighed. Vinderen vinder en julekogebog til 995 kr. inklusive moms. Der skal ske registrering på virk.dk inden konkurrencen afholdes. Der skal ikke betales afgift af de første 750 kr., så afgiften der skal betales inden 15 dage efter vinderen er offentliggjort / har fået besked, er 245 kr. x 17,5% = 42,9 kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Kontante penge i virksomheden – nye beløbsgrænser

Der er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

Modtage

Erhvervsdrivende som ikke er omfattet af hvidvaskloven må ikke modtage 50.000 kr. eller mere kontant, uanset om det er én betaling eller flere betalinger som er forbundet. Dette kalder man kontantforbuddet.

Bilforhandlere, forhandlere af maskiner, mv. er straffet for dette, idet man modtog købesummen kontant. Men også hvis man modtager tilbagebetaling af et lån på 50.000 kr. eller mere kontant, overtræder man kontantforbuddet. Overtrædelse sanktioneres med en bøde på 25 pct. af det beløb der er modtaget over 50.000 kr. i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. I en situation fra Vestre Landsret i april 2018, blev en bilforhandler fx straffet med 190.000 kr. i bøde, for 19 handler.

Der er praksis for at ledelsen (hvis de har været involveret i overtrædelsen, herunder ved at undlade at instruere personalet i reglerne) også pålægges en bøde, som er på 10% af bøden til virksomheden. Hvis virksomheden således accepterer 100.000 kr. inkl. moms i kontant betaling, medfører det en bøde på 12.500 kr. til virksomheden og 1.250 kr. til ledelsen.

For at undgå potentiel straf, må man bede kunden om elektronisk betaling.

Omfattede af hvidvaskloven, fx advokat, revisor, bank osv., har som udgangspunkt underretningspligt til SØIK (Bagmandspolitiet), hvis man bliver opmærksom på overtrædelse af kontantforbuddet. Beløbet er inkl. moms.

Betale

Når virksomheden betaler med kontanter, mister man skattefradrag for købet, ligesom man hæfter solidarisk sammen med leverandøren for momsen. Dette sker hvis den samlede betaling udgør over 10.000 kr. inkl. moms eller mere. Fra 1.1.2019 nedsættes grænsen til 8.000 kr. inkl. moms.

Fradrag er betinget af, at betaling i stedet sker på anden måde end kontant, fx via bank. Såfremt virksomheden ikke har betalt via bank, kan man i stedet foretage indberetning på SKATs hjemmeside om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren. Fristen for indberetning er selvangivelsesfristen, dvs. normalt 1. juli i året efter betalingen for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår.

Virksomheder som har kontanter skal være påpasselige med deres betalinger til leverandører, for at bevare fradragsretten. Reglerne gælder både for personlige virksomheder, interessentskaber, selskaber og fonde.

For 2012-2014 var indberetningsfristen 14 dage efter betaling, dog senest én måned efter købet. Folketinget har netop vedtaget, at virksomheder, der i sin tid glemte indberetningen for 2012-2014, kan nå det endnu. Fristen for indberetning er 1. juli 2019. Virksomheden skal anmode om en genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende år, og samtidig med anmodningen indberette det/de pågældende kontantkøb. Dette gælder også, selv om virksomheden ”fejlagtigt” har fratrukket varekøbet mv.

 

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Ejendomsvurdering – hvilken betydning får det for husejere?

Der kommer nye ejendomsvurderinger efter 9 år. Og et nyt beskatningssystem.

Hvor har vurderingen størst betydning for de fleste?

Det er i dag ejendomsvurderingerne fra 2011 der danner grundlag for beskatning af din bolig. Det gælder ejendomsskat og ejendomsværdiskat.

Og de gælder ikke mindst når man som forælder ønsker at overdrage en ejendom til sine børn. Det kan nemlig i mange tilfælde ske til ejendomsvurderingen, fratrukket 15%. Dvs. at hvis en ejendom er vurderet til 1 mio. kr., kan den overdrages til børn for 850.000 kr.

Nyt skattesystem

Der kommer et nyt ejendomsskattesystem. Det bliver lettere uklart, hvad dette kommer til at indeholde. Regeringen har dog lovet, at de eksisterende boligejere bliver friholdt for stigninger i skatten. Så hvis der kommer højere grundskyld på din ejendom, er det meningen at skattepromillen bliver nedsat tilsvarende. Altså, man får en rabat. Ingen skal gå fra hus og hjem, siger politikerne. Det gælder dog kun hvis du ejer boligen 1. januar 2021.

Kan påvirke ejendomsmarkedet væsentligt

Folk der køber ejendom efter 1. januar 2021, får ikke denne rabat. Dermed risikeres en væsentlig højere skat, hvis man køber bolig efter denne dato. Dét kan godt påvirke ejendomsmarkedet, idet potentielle boligkøbere ikke kender de fremtidige skatter. De ved ikke om de får råd til at sidde i den pågældende bolig. Der er forskellige gæt, men nogle gætter på at dette alene vil påvirke ejendomspriserne visse steder med 5-10 procent i nedadgående retning.

Nye ejendomsvurdering er udskudt

Det var meningen at ejere af ejerboliger skulle modtage de nye vurderinger fra 2. kvartal 2019. Men de kommende ejendomsvurderinger bliver endnu en gang udskudt, denne gang til juli 2020, hvor vurderingerne udsendes i etaper. Det giver meget kort tid fra modtagelse af vurderingen, til at indrette sig på det nye beskatningssystem, som træder i kraft 1. januar 2021.

Dette medfører dog også, at du får forlænget muligheden for at overdrage ejendom til børn til vurderingen fratrukket 15% indtil 2020. Når du modtager den ny vurdering, bliver denne usikkerheds-procent ændret fra 15% til 20%. Men til gengæld ændres vurderingen, nogle steder med mange hundrede procent. Hvis den nye vurdering er fx 3 mio. kr., vil du kunne overdrage til 2,4 mio. kr. I dette eksempel 3 gange så meget som i dag. Nogle vurderinger (især i landdistrikterne) vil dog falde.

Klagefrist 3 måneder

Der er kun 3 måneders frist til at klage, fra du modtager den nye vurdering. Samtidig er fristen også 3 måneder fra modtagelsen af vurderingen i 2020, hvis du vil klage over vurderingen 2013-2018. Hvis du påtænker at klage, kan dette arbejde derfor med fordel forberedes.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Selskabsskat, acontoskat for selskaber og moms for 3. kvartal 2018

Årsopgørelser for selskaber:

I disse dage sender SKAT årsopgørelserne for indkomståret 2017 ud for selskaber. Husk at kontrollere om denne er korrekt i forhold til, hvad der er indberettet. Betalingsfristen for indbetaling af restskat er den 20. november 2018.

Acontoskat for selskaber:

Fristen for indbetaling af 2. ordinær acontoskatterate for selskaber samt den 2. frivillige rate for indkomståret 2018 er tirsdag den 20. november 2018. Selskaberne har i februar 2018 modtaget brevet omkring betaling af ordinære rater for indkomståret 2018 i deres digitale postkasse. Det er muligt at nedsætte den ordinære rate på SKAT’s hjemmeside inden betalingsfristen. Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen.

Moms for 3. kvartal 2018:

Fristen for indberetning af momstal for 3. kvartal 2018 er den 3. december 2018. Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv.  Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.

 

Nye regler for kryptering af Email, kræver nye systemer

Kryptering af e-mails

Du må ikke længere sende følsomme eller fortrolige oplysninger via e-mail, uden at denne er krypteret e.l. Dette gælder alle danske virksomheder, institutioner, fonde og foreninger mv. Reglerne gælder ikke for privatpersoner.

Generelt

Datatilsynet strammer nu op omkring e-mails. Hvis e-mailen indeholder følsomme eller fortrolige data, skal den krypteres. Der kan være andre sikkerhedsforanstaltninger, men kryptering er den oplagte.

Følsomme oplysninger omfatter

  • • Race og etnisk oprindelse, Politisk overbevisning, Religiøs eller filosofisk overbevisning, Fagforeningsmæssige tilhørsforhold, Genetiske data, Biometriske data med henblik på entydig identifikation, Helbredsoplysninger, Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

 

Fortrolige oplysninger omfatter

E-mails med fortrolige oplysninger skal også krypteres. Personnummer (CPR-nummer) er en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, vil være en vurdering af, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Listen med fortrolige oplysninger er efter omstændighederne, oplysninger om:

Personnummer, Strafbare forhold, Indtægts- og formueforhold, Arbejdsforhold, Uddannelsesforhold, Ansættelsesmæssige forhold, mv. Andre forhold kan også være relevante.

Eksempler på e-mails, der ikke må sendes ukrypteret.

  • • Arbejds- eller ansættelsesretlige forhold: Ansættelseskontrakter og opsigelsespapirer, referater af medarbejderudviklingssamler, tjenesteattester, osv. uanset om disse indeholder CPR.
  • • CPR-nummer. Det kunne fx være på en lejekontrakt, lønsedler mv.
  • • Fakturaer der skal indberettes til SKAT, og som derfor indeholder CPR.
  • • Fremsendelse af forsikringsforhold, for fx patienter til sygeforsikringen.
  • • Lønforhold, formueforhold. Fx et personligt regnskab til banken. Eller lønseddel til bank/kreditbureau. Eller en oplysning om lønforhøjelse til en medarbejder. Eller en e-mail til lønbogholderen om at en given medarbejder skal have x kr. i løn eller trækkes y. kr. pga. ferie.
  • • En ansøgning der sendes til en kollega på e-mail.
  • • Andre forhold er der en del tvivl om. Man kan argumentere i begge retninger for om der er tale om fortrolige oplysninger eller ej (ved fx en faktura på et arbejdsrelevant kursus, eller opkrævning af kontingent fra idrætsforeningen). Datatilsynet siger at de vil komme med en vejledning senere på året. Men allerede nu kan man arbejde med at få løsningen på plads i IT-systemerne.

 

Kontrollen sker først fra 2019.

Reglen kræver implementering af nye systemer i de fleste (formentligt alle) virksomheder. Datatilsynet har givet en frist til 1.1.2019, til at få dette på plads. De vil således ikke udføre kontrol af de nye regler før 2019.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Nyhed – Aktiesparekonto på vej i januar 2019

1.1.2019 indføres der ifølge et lovudkast, en aktiesparekonto, der skal få danskere til at fokusere på aktier som investerings- og opsparingsobjekt.

Hvad er det?

På en aktiesparekonto kan fysiske personer placere deres opsparing i noterede aktier og bl.a. aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst. Formålet er at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og attraktivt for personer at investere i aktier og at medvirke til, at flere danskere får en interesse i, hvordan det går virksomhederne.

Særlig konto/depot

Der er tale om et særligt depot, hvor der maksimalt må indskydes 50.000 kr. og hvor gevinster beskattes med 17 procent efter lagerprincippet. Det indebærer, at beskatningen vil omfatte udbytter og værdistigninger i årets løb, uanset om aktierne afstås eller ej.

Værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidige afkast på aktiesparekontoen. Dvs. man får også fradrag på 17 procent. Således er det meningen at skat fra aktiesparekontoen skal være neutralt for gevinster og tab.

Det vil dog komme til at koste likviditet i år med gevinst, idet banken afregner skatten. Dette kan medføre en rentebetaling. Og at man må vente med at få fradrag for tab, indtil der er gevinst i fremtidige år, på aktiesparekontoen.

Gevinster og tab på aktiesparekontoen vil ikke påvirke den almindelige aktieindkomst uden for aktiesparekontoen. Et tab på aktiesparekontoen skal således ikke kunne udnyttes til fradrag i anden indkomst eller overføres til en ægtefælle.

Beløbsgrænsen

Det er meningen at grænsen på 50.000 kr. i år 2019, skal forhøjes til 100.000 kr. i år 2020, yderligere forhøjes til 150.0000 kr. i år 2021 og endelig lande på 200.000 i år 2020.

Hvad gør man konkret?

Man beder sin bank oprette en aktiesparekonto til sig, når reglerne er vedtaget, og tidligst fra 1. januar 2019. Den består af en indlånskonto og et værdipapirdepot.

Hele ordningen om aktiesparekontoen administreres af pengeinstitutterne, der skal beregne afkastet og indbetale skatten til skattemyndighederne og endvidere indberette en række oplysninger bl.a. om kontoens værdi ved udgangen af hvert år.

Hvis banken indbetaler skatten, uden at der er dækning på kontoen, vil man komme til at skylde banken pengene. Ejeren skal have besked af banken indenfor 8 uger. Et sådant ’overtræk’ skal forrentes efter aftale med banken.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

 

Frist for indlevering af selvangivelser for selskaber

Fristen for indlevering af selskabernes selvangivelser er 6 måneder efter indkomstårets udløb, dog senest 1. august året efter. For de selskaber, der har regnskabsår, der udløber 31. december 2017 er fristen derfor i år den 1. juli 2018. Overskrides fristen pålægges selskabet et skattetillæg på kr. 200, for hver dag fristen overskrides. Dog højst kr. 5.000.

 Fristen for indlevering af den personlige selvangivelse for erhvervsdrivende er for indkomståret 2017 søndag den 1. juli 2018.

 Fristen for betaling af fysiske personers restskat for indkomståret 2017 er mandag den 2. juli 2018. Ved at indbetale på denne frist undgås høje renter.