Author: admin
Nye ejendomsvurderinger – efter flere udskydelser
Tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskat.
Der er forventningen, at der som følge af nye vurderinger skal udbetales ca. 14 mia. kr. til ca. 715.000 boligejerne i for meget betalt boligskat og renter i løbet af hele udsendelsesperioden. Det gælder de boligejere, som tidligere har fået ansat en for høj ejendomsvurdering. Se faktaark om tilbagebetalingerne her.
Udsendelse af mulighed for tilbagebetaling, kommer ikke sammen med vurderingen, men udsendes efterfølgende.
Deklaration og vurdering
I det nye vurderingssystem får boligejere mulighed for at tjekke oplysninger om deres bolig, inden ejendomsvurderingen udsendes. De får i første omgang en såkaldt deklaration, der viser de data, Vurderingsstyrelsen lægger til grund for vurderingen af ejendommen. Boligejerne har mulighed for at give Vurderingsstyrelsen besked, hvis de mener, der er fejl eller mangler, inden de egentlige vurderinger sendes ud til boligejerne. Man har 4 uger til at reagere på evt. uenighed i deklarationen.
Klage
Man kan som boligejer komme med tilbagemelding på deklarationen. Når den endelige vurdering kommer, kan man klage over denne. Den bliver kun ændret hvis klagen resulterer i en ændring på mere end 20%. Man forventer ca. 75.000 klager over de nye vurderinger.
Tidsplanen for vurderingerne
Der er længe til alle boliger er vurderet:
▪ I september 2021 starter udsendelsen af første etape af de nye ejerboligvurderinger. Det drejer sig om ejendomsvurderinger til ejerne af 50.000 parcel- og rækkehuse. Tilbagebetalingstilbud udsendes efterfølgende. I første omgang, får ejerne en deklarationen. De kan forvente vurderingen omkring medio oktober.
▪ I foråret 2022 udsendes vurderinger og efterfølgende tilbagebetalingstilbud til ejerne af yderligere ca. 100.000 parcel- og rækkehuse.
▪ I andet halvår 2022 påbegynder Vurderingsstyrelsen sagsbehandling af vurderingerne for de ca. 700.000 resterende parcel- og rækkehuse, hvorefter vurderinger og tilbagebetalingstilbud udsendes.
▪ Senere udsendes vurderinger og tilbagebetalingstilbud for de øvrige ejerboliger, herunder ejerlejligheder, sommerhuse og de mest komplicerede ejerboliger. Denne del af tidsplanen skal konsolideres yderligere for at afdække supplerende potentiale for opstramning. Udsendelsen af erhvervsvurderinger skal ligeledes trykprøves til efteråret.
15% reglen
Et udkast til nyt cirkulære og udkast til nyt styresignal i relation til overdragelse i familieforhold til en pris af ejendomsvurderingen +/- 15% (som bliver +/- 20%), søger særligt at definere hvad ’særlige omstændigheder’ er, i forholdet til ejendomsvurderingen. Det er værd at bemærke, at der udelukkende er tale om udkast til nyt styresignal. Og det ny cirkulære og styresignal forventes kun at gælde, hvis man har fået en ny ejendomsvurdering.
Reglen om +/- 15% påvirkes således, hvis styresignalet sættes i kraft. Og man har fået en ny ejendomsvurdering.
Kontakt os hvis du vil vide mere
Frist for ansøgning for følgende ordninger er den 31. august 2021
Nedenstående er en beskrivelse af hvilke kompensationsordninger som har sidste frist for ansøgning 31. august 2021:
Selvstændige:
Denne ordning er kompensationsordning for tabt omsætning eller indkomst. Der kan ansøges for perioden 1.marts 2021 – 30. juni 2021,
det er vigtigt at der ansøges inden fristen 31. august 2021 da man herefter fortaber sig retten til at søge.
Selvstændige skal selv ansøge om kompensation for tabt omsætning.
Freelancere:
Denne ordning er kompensationsordning for tabt B-indkomst. Der kan ansøges for perioden 1.marts 2021 – 30. juni 2021,
det er vigtigt at der ansøges inden fristen 31. august 2021 da man herefter fortaber sig retten til at søge.
Freelancere skal selv ansøge om kompensation for tabt B-indkomst.
Faste omkostninger:
Denne ordning dækker kompensation for virksomhedens faste omkostninger.
Der kan ansøges for perioden 1.november 2020 – 28. februar 2021, det er vigtigt at der ansøges inden fristen 31. august 2021
da man herefter fortaber sig retten til at søge.
Denne ordning kræver revisorbistand og virksomheden kan ikke ansøge uden hjælp fra en revisor.
Løn kompensation*:
Denne ordning dækker kompensation for virksomhedens lønudgifter.
Der kan ansøges for perioden 9.december 2020 – 30. juni 2021, det er vigtigt at der ansøges inden fristen 31. august 2021
da man herefter fortaber sig retten til at søge.
Virksomheden skal selv ansøge om lønkompensation
*Bemærk, at delperioder indenfor lønkompensation i perioden 9/12 2020 – 30/6 2021 kan have andre frister angående lønkompensationen.
Ændringer i Corona kompensationsordninger
Der er sket diverse ændringer i kompensationsordningerne. Frister er bl.a. flyttet.
Frist for slutafregninger
Fristen for at indberette dokumentation til slutafregning er skubbet fra den 30. juni 2021 til den 30. september 2021.
Selvstændige. Periode. Julesalg kan udeholdes
Det er nu muligt at søge kompensation for perioden fra 1. januar 2021. Dvs. julesalget kan udeholdes, hvorved der nemmere kan dokumenteres omsætningstab i forhold til tidligere. Selvstændige og freelancere kan nu således selv vælge, om de vil søge kompensation fra den 9. december 2020 til den 28. februar 2021, eller om de vil søge fra den 1. januar til den 28. februar 2021, hvis deres omsætningsnedgang er mindst 30% i januar og februar 2021.
Selvstændige. Maks 23.000 for forhøjet kompensation
Man kan nu anvende marts 2021 i stedet for februar 2021 ifm. kravet om at man maks. må tage 23.000 kr. ud af virksomheden per måned, hvis man søger forhøjet kompensation. Det giver flere mulighed for at få forhøjet kompensation.
I grænsen på 23.000 indgår lønninger, udbytte, hævninger til privatforbrug, afdrag på lån til virksomhedsejere og personalegoder, som skal indberettes til skattestyrelsen (fx firmabil, internet og tlf.). Til de 23.000 kr. skal selskaber medregne a-skat og udbytteskat. Udbytte skal medregnes på udbetalingstidspunktet. Det er uden betydning, hvornår udbyttet er besluttet. Ejere af personligt ejede virksomheder skal ifølge virk.dk IKKE medregne B-skat.
Selvstændige. Ansøgningsfrist.
Ansøgningsfristen for kompensation 1.9.2020 – 28.2.2021 er forlænget til den 31. juli 2021. Ansøgningsfristen for kompensation 1.3.2021 – 30.6.2021 er 31. august 2021.
Faste omkostninger. Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen for kompensation for faste omkostninger for perioden 1. november 2020 – 28. februar 2021 er flyttet fra den 15. juni 2021 til den 31. august 2021.
Forlængelsen gælder ikke kompensation for faste omkostninger light for perioden 1. november 2020 – 28. februar 2021. Her er ansøgningsfristen fortsat den 15. juni 2021.
Lønkompensation. Tilbagekaldelse
Virksomheder vil få mulighed for at kalde hjemsendte ansatte tilbage på arbejde i de sidste syv kalenderdage i kompensationsperioden, uden at det påvirker virksomhedens mulighed for at få fuld lønkompensation for disse dage. Muligheden kan benyttes én gang for hver lønkompenserede ansat, der har været omfattet af lønkompensation i mindst 30 kalenderdage.
Udfasning kompensationsordninger.
De generelle kompensationsordningsordninger erstattes fra den 1. juli 2021 af nye ordninger målrettet udsatte virksomheder.
Faste omkostninger. Underskud
Underskudsreglerne blev opdateret ifm. slutafregning. I visse situationer medførte det at kompensationen helt bortfaldt. Der er nu kommet en lempelse, hvor kompensationen fortsat ’blot’ kan reduceres forholdsmæssigt med underskud i seneste resultat x kompensationssats. Også selvom kompensationen efter den nye metode (med opgørelse af resultat per dag), vil vise at der ikke kan modtages kompensation.
Reglerne om underskudsbegrænsning gælder fortsat ikke for virksomheder med underskud i seneste resultat som følge af ekstraordinære omstændigheder.
Kontakt os hvis du vil vide mere
Oplysninger til slutafregning for de første Corona hjælpepakker.
Nu skal der indsendes oplysninger til slutafregning for de første Corona hjælpepakker.
Der er som udgangspunkt ikke krav om revisorerklæring. Eventuel krav om revisorbistand vil blive oplyst via E-boks, sammen med kravet om slutafregning. I givet fald kræves uafhængig og godkendt revisor.
Der er frist for indsendelse af oplysninger for alle 3 kompensationstyper, den 30. juni 2021. Hvis man ikke overholder fristen, kan man blive nægtet retten til kompensation, og hele beløbet skal tilbagebetales.
Kompensation for tabt omsætning
Der skal indsendes oplysninger om virksomhedens faktiske omsætning for kompensationsperioden 9. marts 2020 op til 31. august 2020. Der kan ikke slutafregnes for senere perioder.
Som en del af oplysningerne til slutafregningen, kan man nedsætte sin kompensationsperiode til 3 måneder, hvis man i sin tid søgte for 4 måneder. Denne mulighed skal man benytte sig af, hvis man for måned 1 – 3 havde en tilstrækkelig stor omsætningsnedgang, men i måned 4 omsatte så meget at man samlet set fra måned 1 – 4, har en omsætningsnedgang som er mindre end de 30% som er krævet for at modtage kompensation.
Kompensation for faste omkostninger
Der skal indsendes oplysninger for kompensationsperioden 9. marts 2020 til 8. juni 2020 eller 8. juli 2020, og oplysninger skal omfatte faktisk omsætning og oplysninger om faktiske omkostninger i kompensationsperioden, som man kan modtage hel eller delvis kompensation for.
Hvis man havde underskud i seneste resultat, skal man også indsende oplysninger om resultatet i kompensationsperioden.
Også her, kan man som en del af oplysningerne til slutafregningen, nedsætte sin kompensationsperiode til 3 måneder, hvis man i sin tid søgte for 4 måneder.
Periodisering
Både omsætning, omkostninger og resultat i kompensationsperioden skal periodiseres i bogføringen.
For omsætningskompensation betyder det at der skal periodiseres den 9. marts 2020, og den sidste dag i kompensationsperioden, fx 31.8.2021. Det kan også være relevant at periodisere på datoerne for en tvangslukningsperiode.
For omkostningskompensation betyder det at der skal periodiseres den 9. marts 2020, og den 8. juni 2020 eller 8. juli 2020 (afhængigt af valg af kompensationsperiode). Det kan også være relevant at periodisere på datoerne for en tvangslukningsperiode.
Hvis man ikke kan periodisere og trække tal ud af sit bogføringssystem (for eksempel hvis der på nuværende tidspunkt er spærret for bogføring bagud i tid), skal ovenstående periodiseringer dokumenteres på anden facon, for eksempel via regneark.
Lønkompensation
Der skal indsendes oplysninger til slutafregning af lønkompensation for perioden 9. marts til 29. august 2020. Der skal indsendes oplysninger om hvilke ansatte, der har været hjemsendt, den faktiske løn pr. måned og beskæftigelsesgrad i timer pr. uge for hver kompenserede ansat i perioden de har været hjemsendt, start- og slutdato for hjemsendelsen samt dage, hvor kompenserede ansatte er genindkaldt på arbejde (genindkaldelsesdage), oversigt over kontraktuelle arbejdsdage i lønperioderne og evt. en oversigt over kontraktuelle arbejdsdage med løn, hvor der var sammenfald med de 21 kalenderdage i sommerferieperioden. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at indsende oplysninger om opsparede løndele (fx internt opsparet ferie, SH eller fritvalgsmidler).
Kontakt os hvis du vil vide mere
Husk indberetning af momstal 1. juni 2021
Fristen for indberetning af momstal for 1. kvartal 2021 er den 1. juni 2021. Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv. Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.
Skattefrit gavekort fra din arbejdsgiver – og andre skatte-lempelser
Skattefri gavekort
Medarbejdere skal i 2021 ikke betale skat af arbejdsgiverbetalte gavekort til restaurationer og lignende.
Gavekortet må udgøre op til i alt 1.200 kr., uden at medarbejderne skal betale skat heraf. Skattefriheden gælder gavekort, som kan bruges til køb af hotel, restaurations- og forlystelsesydelser.
Hvis en person har flere arbejdsgivere, gælder grænsen på 1.200 kr. for alle arbejdsgiverne under ét. Medarbejderen kan ikke skattefrit få gavekort på 1.200 kr. fra hver arbejdsgiver.
Der kan være tale om flere antal gavekort. Den samlede værdi af alle gavekort må blot ikke overstige 1.200 kr.
Det kan fx være gavekort til at spise og drikke på restaurant, cafe o.l., ligesom det skattefri gavekort kan udstedes til biografer, tivoli, operaer, museer og lignende forlystelser.
Skattefri coronatest
Coronatest betalt af arbejdsgiver, for medarbejdere og medarbejderes husstand, er i indkomståret 2020 og frem, skattefri for medarbejderen. Det gælder test for corona, test for antistoffer og personlige værnemidler. Skattefriheden gælder også for test mv. af medarbejderens husstand.
Skattefriheden gælder også for bestyrelsesmedlemmer o.l. samt disses husstand.
Større fradrag for service- og håndsværksydelser i 2021
Man kan som ejer, lejer eller andelshaver af en bolig få skattetilskud til servicearbejde og håndværksydelser i bolig.
Fradragsgrænsen er sat op for begge ydelser. Serviceydelser giver nu fradrag på op til 25.000 kr. pr. person i 2021 (6.200 kr. i 2020). Og håndværksydelser giver fradrag på op til 25.000 kr. pr. person i 2021 (12.500 kr. i 2020).
Du skal betale elektronisk fx med dankort, MobilePay eller netbank (ikke med kontanter). Gem din dokumentation for det udførte arbejde.
Se her hvilke ydelser der er omfattet.
Man skal ikke betale skat af tilbagebetalt coronastøtte
Hvis en virksomhed tilbagebetaler modtaget coronastøtte indenfor 3 år efter virksomheden modtog støttebeløbet, er virksomheden ikke skattepligtigt af det modtagne støttebeløb.
Skattefriheden gælder, uanset om der er tale om frivillig tilbagebetaling eller tilbagebetaling af støttebeløb, som man alligevel ikke var berettiget til.
Kontakt os, hvis du vil høre mere.
Udbetaling af indefrosne feriepenge – skal/skal ikke?
Hvem kan få udbetaling?
Det er lønmodtagere som fik indefrosset op til 5 ugers feriepenge i indfrysningsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020, som nu kan få 2 uger udbetalt.
En række personer er ikke omfattet af daværende ferielov, og dermed indefrysningen. Disse personer kan dermed ikke få udbetaling nu. Hvis der sker fejlagtigt sker udbetaling, skal der senere ske tilbagebetaling. Det gælder personer der har afgørende indflydelse på virksomheden. Det er personer der ejer:
1) mindst 50 % af selskabskapitalen, eller 2) mindst 50 % af selskabskapitalens stemmeværdi, eller 3) en bestemmende andel af selskabets kapital, eller 4) en bestemmende andel af stemmerne i selskabet eller 5) mindst 10 % af selskabskapitalen eller 10 % af selskabskapitalens stemmeværdi, og pågældende tillige er medlem af selskabets bestyrelse eller direktion.
Det gælder ligeledes ægtefæller til de 5 ovennævnte grupper. Og det gælder også selvom ejerskab sker gennem selskaber.
Hvor meget kan udbetales?
Der kan udbetales 2 uger. Man kan ikke vælge at få mindre end 2 uger udbetalt. Hvis man ikke har fået de første 3 uger udbetalt, kan alle 5 uger udbetales.
Bestilling af udbetaling sker på borger.dk ved anvendelse af NemID.
Hvis man får 2 eller 5 uger udbetalt nu
Hvis der ikke allerede er beregnet og betalt skat af pengene, vil pengene blive beskattet i det år de udbetales. Hvis årsindkomsten i 2021 inklusive de udbetalte feriepenge kommer over grænsen for topskat, kommer man således til at betale ca. 56% samlet skat af pengene. Grænsen for topskat er 544.800 kroner efter fradrag af 8 % arbejdsmarkedsbidrag.
Der kan være mange grunde til at få udbetalt pengene, herunder anvendelse til forbrug, afdrag på dyr gæld, istandsættelse af bolig osv. At sætte din i banken til 0-rente eller negativ rente, virker dog ikke som en god ide.
Hvis man ikke får feriepengene udbetalt
Hvis man ikke hæver pengene, investerer Fonden dem. Så kan man først få dem udbetalt når man forlader arbejdsmarkedet. ATP som administrerer tilsvarende midler, har historisk givet et afkast på ca. 7% om året.
Skal man så hæve dem til investering? De skal jo beskattes ved hævning/investering, så der er er kun halvt så meget at investere for. Man skal så kunne lave et afkast på over ca. 8% årligt over 20 år, for at opnå samme udbetaling efter 20 år når man forlader arbejdsmarkedet. Der er regnet med en beskatning på 45% når man forlader arbejdsmarkedet, hvis man lader pengene stå. Og 27% i beskatning af gevinster, hvis man hæver dem og investerer dem i børsnoterede aktier.
Det faktum, at man selv kan bestemme over sine egne penge, herunder beskatnings- og forbrugstidspunkt, gør formentligt at de fleste vil vælge at hæve pengene.
Arbejdsgiver
Det er uden betydning for arbejdsgiver, om lønmodtager for udbetalt sine indefrosne feriepenge. Arbejdsgiver kan stadig skylde pengene til Fonden indtil lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. Og det er uden betydning for evt. renteberegning for arbejdsgiver.
Kontakt os, hvis du vil høre mere.
Aftalepartier justerer aftale til selvstændige
Se artikel her:
Aftalepartier justerer aftale til selvstændige (em.dk)
Vigtigt – fra 1. februar 2021 må selvstændige kun trække DKK 23.000 ud pr. måned.
Nyhed – Rentefrie lån til mange virksomheder
Nu kan der anmodes om rentefrit lån. Ordningen er valgfri, og tildeles kun til de som søger.
A-skat mv.
Små og mellemstore virksomheder kan fra onsdag 3. februar 2021 ansøge om at få udbetalt den A-skat og am-bidrag, de rettidigt har angivet for august 2020 og december 2020, som et rentefrit lån. Skattestyrelsen vurderer at det omfatter 130.000 virksomheder og knap 8 mia. kr.
Ansøgning
Man skal søge via virk.dk, og der skal søges senest den 31. marts 2021. Skattestyrelsen, som står for behandlingen af ansøgningerne, vil behandle alle ansøgninger inden for 5 arbejdsdage. Link til ansøgning.
Tilbagebetaling
Lånet skal tilbagebetales den 1. november 2021. Det sker via skattekontoen.
Ophører virksomheden med cvr-/se-nummer, skal lånet tilbagebetales senest 14 dage efter ophøret. Opfylder virksomheden i løbet af låneperioden ikke betingelserne, skal lånet tilbagebetales straks.
Hvem kan ikke låne?
▪ Virksomheder, der inden for de sidste 3 år har fået fastsat moms, A-skat eller am-bidrag foreløbigt, pga. manglende angivelse.
▪ Virksomheder, hvor ejeren eller en person i ledelsen inden for de sidste 10 år er dømt for skatte- eller afgiftssvig.
▪ Virksomheder under konkurs, rekonstruktion, tvangsopløsning eller likvidation.
▪ Virksomheder som har skiftet 50 % eller mere ud af ejerkredsen i perioden fra og med den 17. december 2020 til og med dagen for anmodningen om lån. Man kan dog godt ansøge, hvis man vedlægge en revisorerklæring om ejerskiftet.
▪ Hvis man ikke har et aktivt cvr- eller se-nummer.
▪ Offentlig institutioner.
Hvis virksomheden afregner A-skat og am-bidrag via fællesregistrering, et det fællesregistreringen, der kan søge om lånet.
Virksomheder med gæld til staten, kan godt låne, men lånet anvendes til at dække virksomhedens gæld helt eller delvist.
Andre låneordninger
Det er tidligere meldt ud at den ordinære betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag i maj 2021 (hhv. 10/5 og 31/5) bliver udskudt med 4,5 måneder for alle virksomheder. Der bliver antageligt ikke mulighed for at til- eller fravælge ordningen. For store virksomheder betyder det, at de penge, der skulle være betalt 31. maj i år, nu skal betales 15. oktober i år. For de små og mellemstore virksomheder flyttes fristen fra 10. maj i år til 27. september i år.
Derudover får virksomhederne også mulighed for at låne penge til at betale A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i februar og marts. Og ordningen udvides til at omfatte store virksomheder. Alle lån i ordningen skal tilbagebetales 1. februar 2022.
SMV’er kan optage et nyt rentefrit lån til moms. Lånet svarer til den moms, de betaler 1. marts. Lånet er rentefrit, og pengene skal betales tilbage 1. februar 2022.
Kontakt os, hvis du vil høre mere.