Revisor m.fl. pålægges en ny underretningspligt til offentligheden om dit selskab.

Hvad skal underrettes?

Revisor (og andre omfattet af Hvidvasklovens kundekendskabsprocedurer), bliver 10.1.2020 forpligtet til at indhente oplysninger om sine kundes reelle ejere i form af et registreringsbevis eller et ekstrakt af oplysningerne i registeret over reelle ejere. Registreringsbeviset eller ekstraktet skal indhentes, når revisor etablerer en forretningsforbindelse med et selskab mv. Og formentligt kontrolleres en gang årligt.

Bliver revisor bekendt med, at de oplysninger, der følger af registreringsbeviset eller ekstraktet er uoverensstemmende med virksomhedens egen oplysning om, hvem der er kundens reelle ejere, skal revisor indberette uoverensstemmelsen til Erhvervsstyrelsen. Indberetningen skal foretages hurtigst muligt.

Det ville jo være nærliggende blot at foretage rettelse at registreringen af de reelle ejere. Men dét må revisor ikke, der skal samtidig foretages indberetning til Erhvervsstyrelsen. Og Erhvervsstyrelsen kan som følge af indberetningen anføre en bemærkning om det i CVR-registret.

Eksempel 1
Revisor får i januar 2020 en ny kunde, et anpartsselskabsselskab. Revisor bliver af kunden oplyst, at ejer er Anders Andersen med 50% og Bente Bentsen med 50%. Det viser sig imidlertid, når revisor laver opslag i ejerregistreret / tjekker udskrift fra CVR, at Bente ejer 60% og Anders kun 40%. Kunden forklarer at der for øvrigt skete en handel med 10% af kapitalen for 12 måneder siden, og at de blot ikke har fået det registreret. Og kunden beder samtidig revisorer, om at foretage registreringen.
I dette tilfælde skal revisor indberette til Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt, at der er uoverensstemmelser mellem de reelle ejere som er registreret og de faktiske forhold. Indberetningen skal vedlægges dokumentation.
Der er ledelsesansvar forbundet med den mangelfulde registrering, og selskabet kan tvangsopløses.

Eksempel 2
Et selskab ejes af Anders Andersen med 50% og Bente Bentsen med 50%. De handler 10% af kapitalen mellem sig, så Bente ejer 60% og Anders kun 40%.
Da de godt er klar over, at forholdet om handlen skal indberettes, henvender de sig umiddelbart efter til revisor, som de anmoder om at foretage registreringen.
I denne situation, skal revisor ikke indberette uoverensstemmelsen mellem de faktiske ejerforhold og det registrerede, men blot registrere ændringen som anmodet om.

Afslutning
Reglerne kommer til at gælde alle omfattet af Hvidvaskloven. Denne artikel tager udgangspunkt i revisor, men reglerne gælder også banker, advokater, bogholdere, skatterådgivere osv.
De nye regler kommer efter vores mening til at medføre lettere forvirring, og formodentligt en del indberetninger.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Fristen for indbetaling af 3. frivillige rate for indkomståret 2019 er mandag den 3. februar 2020.

Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen.

Der kan være store rentefordele forbundet med, at indbetale restskatten den 3. februar 2020.

Kontakt din revisor for at høre nærmere.

Nye regler

Fra 1.7.2019 skal momsen afregnes ved udstedelsen af gavekortet. Dvs. forretningen skal betale momsen af gavekortets værdi til Skat ved udstedelsen. Hvis gavekortet aldrig anvendes, er der ikke mulighed for at få momsen tilbage. Dvs. pengene er ’tabt’.

Hvad er omfattet?

De nye regler gælder hvis leveringslandet og momssatsen er kendt. Der er dermed visse gavekort, som stadig skal behandles efter de gamle regler, hvor der ikke afregnes moms ved udstedelsen, men derimod ved udnyttelsen af gavekortet. Dét gælder hvis gavekortet kan anvendes i mere end ét EU-land. Og/eller hvis det kan anvendes til både momspligtige og momsfrie ydelser (da vi kun har én momssats i Danmark). Dvs. at hvis gavekortet kan anvendes til fx momsfritagne sundhedsydelser eller personbefordring, skal det behandles efter de gamle regler. Og der er flere regler om momsfritagne aktiviteter.

Håndteringen

Forretninger der udsteder de omfattede gavekort, er nødt til at holde styr på gavekort udstedt efter henholdsvis de gamle og de nye regler. Det medfører at det er relevant at tilføje både konti i bogholderiet og funktioner i kasseapparatet til at håndtere gavekort efter de nye regler. Og faktureringen skal kunne ske efter begge regelsæt.

Efter de nye regler skal sælger kunne udstede en momsfaktura når momsen afregnes på udstedelsestidspunktet. Når gavekortet så anvendes på et senere tidspunkt, skal der ikke beregnes moms igen, for det er allerede afregnet ved udstedelsen. Dog vil forretningen være forpligtet til at kunne udstede en momsfaktura igen (så køber kan dokumentere momsfradrag). Dette skal kunne håndteres i forretningen, så der ikke afregnes moms to gange.

Og hvis der både udstedes gavekort efter de nye regler, samt gavekort som kan anvendes i flere EU-lande og/eller til blandede momspligtige/momsfrie ydelser, skal den enkelte forretning kunne håndtere begge typer gavekort.

Overgangsregler

Allerede udstedte gavekort, skal behandles efter de gamle regler. Dvs. der skal afregnes moms ved benyttelsen. Hvorimod der for gavekort udstedt efter de nye regler, ikke skal afregnes moms ved benyttelsen, da denne allerede er afregnet ved udstedelsen. Det er en kompleks affære for mange mindre virksomheder at indrette sine systemer til at kunne håndtere de nye regler, og til at kunne håndtere overgangen.

Konsekvenser

Indtil 1.7.2019 blev momsen af et gavekort afregnet til Skat ved benyttelsen. Dvs. at en forretning der udstedte gavekort for 10.000 kr., fik pengene i kassen, og potentielt længe efter, når gavekortet benyttedes, betalte momsen, 2.000 kr. til Skat. Hvis gavekortet aldrig blev benyttet, tjente forretningen momsen, men skulle så betale skat 22% i selskabs- eller virksomhedsskat af denne. Tilbage var 1.560 kr., som forretningen tjente ekstra. Forbrugerstyrelsen anslår at godt 20 procent af alle gavekort udløber inden de anvendes, hvorved momsen tabes efter de nye regler. Hvis man estimerer værdien af gavekort som aldrig indløses, til 2 mia. kr. om året, medfører de nye regler tab for udstedende virksomhed på 312 mio. kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Ændret princip

Det nuværende opsparingsprincip, hvor man opsparer ferie i ét år, og afholder ferie i det næste år, ændres. Fra 1.9.2020 skal alle have samtidighedsferie, hvor man afholder ferie samtidig med at man opsparer den. Dvs. at en lønmodtager som starter på arbejdspladsen 1. januar, kan holde 2,08 dages betalt ferie allerede i februar samme år.

Ferieåret ændres til 1.9.20X1 – 31.8.20X2. Og ferieafholdelsesperioden ændres til 1.9.20X1 – 31.12.20X2, altså stort set samme periode som ferieåret, men dog 16 måneder.

Overgangsordning

Når den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020, har man som lønmodtager optjent ferie efter både de gamle og de nye regler og vil derfor i princippet have ret til dobbelte ferierettigheder på et enkelt år. Da det ikke er hensigtsmæssigt for hverken arbejdskraftudbuddet, samfundsøkonomien eller arbejdsgivernes likviditet, er det besluttet at ”indefryse” de feriemidler, der er optjent efter den gamle ferielov.

Ferie, der er optjent efter de gamle regler i perioden fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, skal indberettes til fonden Lønmodtagernes Feriemidler, der forvalter midlerne, indtil de udbetales når arbejdstageren forlader arbejdsmarkedet.

Betydning for arbejdstager

Det kommer samlet ikke til at medføre ændringer for arbejdstager. Arbejdstager holder normal ferie i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 (fordi det er opsparet tidligere), og 1.9.2020 overgår arbejdstager til samtidighedsferie, hvorefter denne igen holder 5 ugers ferie, nu efter samtidighedsprincippet.

De 5 ugers ferie som opspares i overgangsperioden 1.9.2019 – 31.8.2020 bliver indefrosset, og udbetales når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det er således som nu, hvor arbejdstageren også modtager op til 5 ugers ferie når arbejdsmarkedet forlades, idet ferien er opsparet fra tidligere.

Betydning for arbejdsgiver

Arbejdsgiver kommer til at skulle afholde likviditeten til de ekstra 5 ugers ferie, altså dels fra den normale opsparing 1.9.2019 – 31.8.2020, og dels for samtidighedsferie fra 1.9.2020. Arbejdsgivere kan vælge at indbetale beløbet til fonden for Lønmodtagernes Feriemidler. Eller vælge helt eller delvist at beholde pengene. Hvis arbejdsgiver vælger at beholde pengene og dermed skylde Fonden, forrentes de løbende. Alle arbejdsgivere der har mulighed for at skylde fonden, og vælger dette, skal dermed løbende tage stilling til likviditeten. Pengene forfalder under alle omstændigheder når arbejdstager forlader arbejdsmarkedet. Det sker drypvis 1. september hvert år, hvor også frivillige indbetalinger kan foretages.

Udfordringer

Nogle yderligere udfordringer er, at ferieloven opererer med 5 ugers ferie og 12,5% feriegodtgørelse og 1% ferietillæg. Hvis man på den lokale arbejdsplads har mere end dette, fx 6 ugers ferie, kan der opstå et behov for at korrigere aftalerne om ekstra ferie, ekstra feriegodtgørelse eller ekstra ferietillæg.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Fristen for indbetaling af 3. frivillige rate for indkomståret 2018 er fredag den 1. februar 2019. Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen. Der kan være store rentefordele forbundet med, at indbetale restskatten den 1. februar 2019. Kontakt din revisor for at høre nærmere.

Vinderen af en konkurrence skal ofte ikke betale skat. Men det skal virksomheden der holder konkurrencen.

Hvem betaler skatten?
Hvis 3 nedenstående betingelser er opfyldt, skal vinderen ikke betale skat. Virksomheden som udbyder konkurrencen skal derimod betale spilafgift på 17,5% af alle pengegevinster over 200 kr. eller andre gevinster over 750 kr., fx bøger, en klipning, et andet produkt osv. Virksomheden skal selv opgøre værdien. Så må man håbe på at Skattestyrelsen godkender værdiansættelsen. Husk at værdiansættelsen skal ske til salgspris inkl. moms. Der skal betales afgift af alle gevinstbeløb, uanset om gevinsten afhentes eller ej. Der skal ikke betales afgift af de første 200 kr. for pengegevinster eller 750 kr. for andre gevinster. Virksomheden har fradrag for omkostningerne til at afholde konkurrencen. Bundgrænsen er ændret 1.1.2019, og den var tidligere 200 kr. på alle gevinster.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal vinderen betale skat af præmien. Virksomheden skal til gengæld ikke betale spilafgift.

Betingelserne

De tre betingelser er:
1. Deltageren har ikke betalt for at deltage / har ikke indskudt nogen indsats. Hvis deltagelse er betinget af, at man køber et produkt, skal værdien af købet ikke stå i rimeligt forhold til gevinstchancen / må ikke kunne anses for en indsats. Hvis fx en ejendomsmæglerkæde udlodder en gevinst til en tilfældig køber, der i sidste måned har købt en byggegrund eller en fast ejendom, anses købet af grunden eller ejendommen ikke for at være en indsats.
2. Der skal være et element af tilfældighed. Fx er rene gæt eller lodtrækning omfattet. Er tidsfristen for svar imidlertid så kort, at kun deltagere med helt særlige evner, viden eller lignende reelt har mulighed for at vinde, vil der ikke være tilstrækkelig tilfældighed, og konkurrencen er derfor ikke omfattet af reglen.
3. Konkurrencen skal være offentlig tilgængelig. Deltagelsen må ikke bero på udvælgelse af deltagerne. Konkurrencer på Facebook og lignende, anses for offentlige.

Hvis man afholder spil / konkurrencer som opfylder 3 ovenstående betingelser, skal man i givet fald registrere sig på virk.dk her inden afholdelse af konkurrencen. Registreringen vil ikke skulle fornys, hvis det er under et år siden, at der senest er blevet foretaget angivelse og betaling. Angivelse og betaling af afgiften skal ske til Skatteforvaltningen senest 15 dage efter, at resultatet foreligger.

Eksempel
En konkurrence på Facebook handler om at deltageren skal gætte på hvilken ansat der er inden i et julemandskostume. Hvis flere deltagere kender det rigtige svar, trækkes lod. Det koster ikke noget at være med. Alle tre betingelser er opfyldt: der er ingen indsats, konkurrencen er offentlig tilgængelig, og udfaldet afhænger af tilfældighed. Vinderen vinder en julekogebog til 995 kr. inklusive moms. Der skal ske registrering på virk.dk inden konkurrencen afholdes. Der skal ikke betales afgift af de første 750 kr., så afgiften der skal betales inden 15 dage efter vinderen er offentliggjort / har fået besked, er 245 kr. x 17,5% = 42,9 kr.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.