Der er ændret i reglerne for kontanter. Og lidt forvirring, da der er forskelle regler for betaling og modtagelse.

Modtage

Erhvervsdrivende som ikke er omfattet af hvidvaskloven må ikke modtage 50.000 kr. eller mere kontant, uanset om det er én betaling eller flere betalinger som er forbundet. Dette kalder man kontantforbuddet.

Bilforhandlere, forhandlere af maskiner, mv. er straffet for dette, idet man modtog købesummen kontant. Men også hvis man modtager tilbagebetaling af et lån på 50.000 kr. eller mere kontant, overtræder man kontantforbuddet. Overtrædelse sanktioneres med en bøde på 25 pct. af det beløb der er modtaget over 50.000 kr. i de enkelte handler, dog mindst 10.000 kr. I en situation fra Vestre Landsret i april 2018, blev en bilforhandler fx straffet med 190.000 kr. i bøde, for 19 handler.

Der er praksis for at ledelsen (hvis de har været involveret i overtrædelsen, herunder ved at undlade at instruere personalet i reglerne) også pålægges en bøde, som er på 10% af bøden til virksomheden. Hvis virksomheden således accepterer 100.000 kr. inkl. moms i kontant betaling, medfører det en bøde på 12.500 kr. til virksomheden og 1.250 kr. til ledelsen.

For at undgå potentiel straf, må man bede kunden om elektronisk betaling.

Omfattede af hvidvaskloven, fx advokat, revisor, bank osv., har som udgangspunkt underretningspligt til SØIK (Bagmandspolitiet), hvis man bliver opmærksom på overtrædelse af kontantforbuddet. Beløbet er inkl. moms.

Betale

Når virksomheden betaler med kontanter, mister man skattefradrag for købet, ligesom man hæfter solidarisk sammen med leverandøren for momsen. Dette sker hvis den samlede betaling udgør over 10.000 kr. inkl. moms eller mere. Fra 1.1.2019 nedsættes grænsen til 8.000 kr. inkl. moms.

Fradrag er betinget af, at betaling i stedet sker på anden måde end kontant, fx via bank. Såfremt virksomheden ikke har betalt via bank, kan man i stedet foretage indberetning på SKATs hjemmeside om det foretagne køb, herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren. Fristen for indberetning er selvangivelsesfristen, dvs. normalt 1. juli i året efter betalingen for virksomheder med kalenderåret som regnskabsår.

Virksomheder som har kontanter skal være påpasselige med deres betalinger til leverandører, for at bevare fradragsretten. Reglerne gælder både for personlige virksomheder, interessentskaber, selskaber og fonde.

For 2012-2014 var indberetningsfristen 14 dage efter betaling, dog senest én måned efter købet. Folketinget har netop vedtaget, at virksomheder, der i sin tid glemte indberetningen for 2012-2014, kan nå det endnu. Fristen for indberetning er 1. juli 2019. Virksomheden skal anmode om en genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende år, og samtidig med anmodningen indberette det/de pågældende kontantkøb. Dette gælder også, selv om virksomheden ”fejlagtigt” har fratrukket varekøbet mv.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Årsopgørelser for selskaber:

I disse dage sender SKAT årsopgørelserne for indkomståret 2017 ud for selskaber. Husk at kontrollere om denne er korrekt i forhold til, hvad der er indberettet. Betalingsfristen for indbetaling af restskat er den 20. november 2018.

Acontoskat for selskaber:

Fristen for indbetaling af 2. ordinær acontoskatterate for selskaber samt den 2. frivillige rate for indkomståret 2018 er tirsdag den 20. november 2018. Selskaberne har i februar 2018 modtaget brevet omkring betaling af ordinære rater for indkomståret 2018 i deres digitale postkasse. Det er muligt at nedsætte den ordinære rate på SKAT’s hjemmeside inden betalingsfristen. Såfremt selskabet ønsker at betale frivillig acontoskat skal denne indtastes på hjemmesiden før denne indbetales på skattekontoen.

Moms for 3. kvartal 2018:

Fristen for indberetning af momstal for 3. kvartal 2018 er den 3. december 2018. Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv.  Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.

Kryptering af e-mails

Du må ikke længere sende følsomme eller fortrolige oplysninger via e-mail, uden at denne er krypteret e.l. Dette gælder alle danske virksomheder, institutioner, fonde og foreninger mv. Reglerne gælder ikke for privatpersoner.

Generelt

Datatilsynet strammer nu op omkring e-mails. Hvis e-mailen indeholder følsomme eller fortrolige data, skal den krypteres. Der kan være andre sikkerhedsforanstaltninger, men kryptering er den oplagte.

Følsomme oplysninger omfatter

• • Race og etnisk oprindelse, Politisk overbevisning, Religiøs eller filosofisk overbevisning, Fagforeningsmæssige tilhørsforhold, Genetiske data, Biometriske data med henblik på entydig identifikation, Helbredsoplysninger, Seksuelle forhold eller seksuel orientering.

Fortrolige oplysninger omfatter

E-mails med fortrolige oplysninger skal også krypteres. Personnummer (CPR-nummer) er en fortrolig oplysning, der er særskilt reguleret i databeskyttelsesloven. Det afgørende for, om en oplysning skal anses for fortrolig, vil være en vurdering af, om oplysningen efter den almindelige opfattelse i samfundet bør kunne forlanges unddraget offentlighedens kendskab. Listen med fortrolige oplysninger er efter omstændighederne, oplysninger om:

▪ Personnummer, Strafbare forhold, Indtægts- og formueforhold, Arbejdsforhold, Uddannelsesforhold, Ansættelsesmæssige forhold, mv. Andre forhold kan også være relevante.

Eksempler på e-mails, der ikke må sendes ukrypteret.

• • Arbejds- eller ansættelsesretlige forhold: Ansættelseskontrakter og opsigelsespapirer, referater af medarbejderudviklingssamler, tjenesteattester, osv. uanset om disse indeholder CPR.
• • CPR-nummer. Det kunne fx være på en lejekontrakt, lønsedler mv.
• • Fakturaer der skal indberettes til SKAT, og som derfor indeholder CPR.
• • Fremsendelse af forsikringsforhold, for fx patienter til sygeforsikringen.
• • Lønforhold, formueforhold. Fx et personligt regnskab til banken. Eller lønseddel til bank/kreditbureau. Eller en oplysning om lønforhøjelse til en medarbejder. Eller en e-mail til lønbogholderen om at en given medarbejder skal have x kr. i løn eller trækkes y. kr. pga. ferie.
• • En ansøgning der sendes til en kollega på e-mail.
• • Andre forhold er der en del tvivl om. Man kan argumentere i begge retninger for om der er tale om fortrolige oplysninger eller ej (ved fx en faktura på et arbejdsrelevant kursus, eller opkrævning af kontingent fra idrætsforeningen). Datatilsynet siger at de vil komme med en vejledning senere på året. Men allerede nu kan man arbejde med at få løsningen på plads i IT-systemerne.

Kontrollen sker først fra 2019.

Reglen kræver implementering af nye systemer i de fleste (formentligt alle) virksomheder. Datatilsynet har givet en frist til 1.1.2019, til at få dette på plads. De vil således ikke udføre kontrol af de nye regler før 2019.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

1.1.2019 indføres der ifølge et lovudkast, en aktiesparekonto, der skal få danskere til at fokusere på aktier som investerings- og opsparingsobjekt.

Hvad er det?

På en aktiesparekonto kan fysiske personer placere deres opsparing i noterede aktier og bl.a. aktiebaserede investeringsbeviser til en lavere beskatning end den gældende beskatning som aktieindkomst. Formålet er at styrke aktiekulturen ved at gøre det nemt og attraktivt for personer at investere i aktier og at medvirke til, at flere danskere får en interesse i, hvordan det går virksomhederne.

Særlig konto/depot

Der er tale om et særligt depot, hvor der maksimalt må indskydes 50.000 kr. og hvor gevinster beskattes med 17 procent efter lagerprincippet. Det indebærer, at beskatningen vil omfatte udbytter og værdistigninger i årets løb, uanset om aktierne afstås eller ej.

Værdifald (tab) fremføres og modregnes i fremtidige afkast på aktiesparekontoen. Dvs. man får også fradrag på 17 procent. Således er det meningen at skat fra aktiesparekontoen skal være neutralt for gevinster og tab.

Det vil dog komme til at koste likviditet i år med gevinst, idet banken afregner skatten. Dette kan medføre en rentebetaling. Og at man må vente med at få fradrag for tab, indtil der er gevinst i fremtidige år, på aktiesparekontoen.

Gevinster og tab på aktiesparekontoen vil ikke påvirke den almindelige aktieindkomst uden for aktiesparekontoen. Et tab på aktiesparekontoen skal således ikke kunne udnyttes til fradrag i anden indkomst eller overføres til en ægtefælle.

Beløbsgrænsen

Det er meningen at grænsen på 50.000 kr. i år 2019, skal forhøjes til 100.000 kr. i år 2020, yderligere forhøjes til 150.0000 kr. i år 2021 og endelig lande på 200.000 i år 2020.

Hvad gør man konkret?

Man beder sin bank oprette en aktiesparekonto til sig, når reglerne er vedtaget, og tidligst fra 1. januar 2019. Den består af en indlånskonto og et værdipapirdepot.

Hele ordningen om aktiesparekontoen administreres af pengeinstitutterne, der skal beregne afkastet og indbetale skatten til skattemyndighederne og endvidere indberette en række oplysninger bl.a. om kontoens værdi ved udgangen af hvert år.

Hvis banken indbetaler skatten, uden at der er dækning på kontoen, vil man komme til at skylde banken pengene. Ejeren skal have besked af banken indenfor 8 uger. Et sådant ’overtræk’ skal forrentes efter aftale med banken.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Fristen for indberetning af momstal for 2. kvartal 2018 og 1. halvår  2018 er den 3. september 2018. Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv.  Hvis i har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.

Fristen for indlevering af selskabernes selvangivelser er 6 måneder efter indkomstårets udløb, dog senest 1. august året efter. For de selskaber, der har regnskabsår, der udløber 31. december 2017 er fristen derfor i år den 1. juli 2018. Overskrides fristen pålægges selskabet et skattetillæg på kr. 200, for hver dag fristen overskrides. Dog højst kr. 5.000.

 Fristen for indlevering af den personlige selvangivelse for erhvervsdrivende er for indkomståret 2017 søndag den 1. juli 2018.

 Fristen for betaling af fysiske personers restskat for indkomståret 2017 er mandag den 2. juli 2018. Ved at indbetale på denne frist undgås høje renter.

Du kan som virksomhed få mere godtgjort/tilbagebetalt af elafgiften på el som anvendes til varme, aircondition og varmt vand. Og private med elvarme skal betale mindre for deres elektricitet.

Virksomheder

Virksomheder kan få tilbagebetalt 50,7 øre pr. kWh af el til varme, vandvarmere og aircondition via momsopgørelsen. Tilbagebetaling sker for at afgifter ikke skal ramme virksomheder. Satsen på 50,7 øre er forhøjet til 65,7 øre.

Virksomheder, der opgør deres forbrug til fx rumvarme efter kvadratmeterreglen, er ikke berettigede til den højere godtgørelse af afgift. For at opnå forhøjet tilbagebetaling, skal virksomheden opsætte separate målere. Kvadratmeterreglen er at virksomheder som ikke har særskilte målere, beregner godtgørelsen med den høje sats (91 øre) for hele forbruget, og så nedsætter godtgørelsen med 10 kr. pr. kvadratmeter pr. måned for de lokaler, hvor der anvendes el til varme/kulde. Har man fx en butik/lager, hvor kun butikken på 30m2 køles, kan man beregne 91-øres godtgørelse på det hele, og så nedsætte godtgørelsen med 30 x 12 x 10 = 3.600 kr. om året. Disse virksomheder får som sagt ikke glæde af den højere godtgørelse.

Hvis du bruger el til varme/kulde, og ikke har særskilte målere, bør du overveje om omkostningerne til denne/disse ekstra målere kan svare sig, i forhold til at du så kan få mere afgift tilbagebetalt.

Et eksempel for en lille virksomhed: Hvis der er tale om 10.000 kWh årligt som anvendes til varme/kulde kunne man før opnå 5.070 kr. tilbagebetalt. Og fremefter 6.570 kr. En gevinst på 1.500, som er meget rar at få med, men som mange virksomheder måske anser for at være lidt uhensigtsmæssigt, idet man skal bruge tid på at sætte sig ind i reglerne og beregne forholdsmæssig godtgørelse (se nedenfor), hvilket måske opleves besværligt.

Skæv ikrafttrædelsesperiode

Forhøjet godtgørelse har virkning for 1. maj 2018 og fremefter. Hvis elregningen ikke har skæringsdato på lige netop denne dag, skal der laves en forholdsmæssig opgørelse. Hvis elregningen vedrører april, maj og juni, kan man få den lave godtgørelse i 30 dage (april) og den høje godtgørelse i 61 dage (maj og juni).

Private

For private er afgiften på el til elvarme nedsat med 15 øre pr. kWh. Private skal blot sikre sig at de er registreret med elvarme i BBR (bygningsregistreret) samt hos forsyningsselskabet. Den nedsatte afgift er på årligt forbrug over 4.000 kWh. Registrering i BBR sker ved at du ringer til din kommune. Nogle kommuner har også blanketter på sin hjemmeside, som skal udfyldes. Registrering hos forsyningsselskabet, sker typisk via en blanket, som du finder på forsyningsselskabets hjemmeside.

Krav for at blive registreret i BBR som el-opvarmet helårsbolig, og dermed opnå den reducerede elafgift, er:

• At boligen er en helårsbolig med faste elvarmeinstallationer, som dækker mere end halvdelen af boligens nettovarmebehov (inklusive varmt brugsvand).
• Elvarmeinstallationer defineres som: el-radiatorer, loft- eller gulvvarme med eldrevne varmepumper, elkedler eller kassetter i centralvarmeanlæg, jordvarme og akkumulerende elvarme.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Fristen for indbetaling af selskabets 1. ordinære acontoskatterate er tirsdag den 20. marts 2018. Selskaberne har i februar 2018 modtaget brevet omkring betaling af de ordinære rater for indkomståret 2018 i deres digitale postkasse. Det er muligt at nedsætte den ordinære rate på SKAT’s hjemmeside inden betalingsfristen.

Hvis I har behov for assistance til opgørelse af acontoskatten, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.

Vi tilbyder moms- og skattetjekket

Hvad er det?

SKAT har aftale med revisoerne, at revisorer kan udfører en særlig kontrol af de skattemæssige og momsmæssige forhold i din virksomhed, og at virksomheden til gengæld opnår en række fordele hos SKAT.

Hvilke fordele?

Skattemyndighederne tilbyder følgende fordele til virksomheder som får udført moms- og skattetjekket:

• Hotlinge til særlig afdeling hos SKAT
• Fast track-ordning ved henvendelser til SKAT og gennemsigtighed ved SKATs sagsbehandling.
• Proaktiv indsats fra SKATS side inden udsendelse af første foreløbige fastsættelse eller første rykker.
• Mulighed for, at virksomheden offentligt kan vise, at de deltager i ordningen.
• Mulighed for, at SKAT telefonisk forklarer et forslag til afgørelse, inden der træffes endelig afgørelse.
• Fremskyndet sagsbehandling ved ligning.

Hvad udfører vi?

Det er fastlagt med SKAT som aftalepart, hvad der skal udføres. Der kan ikke aftales at vi skal udføre mindre end de handlinger der fremgår af en fastlagt aftale med SKAT. Vi kontrollerer blandt andet:

• Tjek af virksomhedens grundlæggende oplysninger. Vi påser, i samarbejde med virksomheden, at oplysninger i offentlige registreringer er korrekte.
• Tjek af regnskab og afstemninger. Du får gennemgået eventuelle erklæringer om regnskabsmæssige forhold, vi påser, at      virksomheden har foretaget afstemninger, og undersøger, om der er øvrige oplysninger, der er relevante ift. virksomhedens regnskab.
• Tjek af momsforhold. Du får blandt andet gennemgået oplysninger om virksomhedens momsforhold, herunder virksomhedens momsindberetninger og -fradrag.
• Du får gennemgået, om der er sket sammenblanding mellem virksomhedens og ejers private økonomi, særligt ift. udgifter, transaktioner, herunder om ejer eller nærtstående har adgang til virksomhedens ejendomme eller biler, og at de bliver beskattet korrekt af forholdene.

Vi afgiver en erklæring om, hvad vi har lavet.

Hvornår kan jeg få det?
Vi tilbyder moms- og skattetjek fra den 1. januar 2018 for indkomståret 2017. Ordningen igangsættes i første omgang som en frivillig forsøgsordning fra SKATs side.

Kontakt os, hvis du vil høre mere.