Digital bogføring af holdingselskaber

Reglerne om digital bogføring og opbevaring træder i kraft for selskaber for regnskabsår der begynder 1. juli 2024 eller senere, hvis man anvender et standardsystem. Du kan se listen over standardsystemer her: Fortegnelse over registrerede bogføringssystemer | erhvervsstyrelsen.dkStandardsystemers retmæssige navn er ”registrerede systemer”, og disse kaldes også ”godkendte systemer”.

Hvis man ikke anvender et registreret system, skal man i stedet anvende et andet system som overholder kravene i denne bekendtgørelse (kaldet et ”ikke-registreret system”). I så fald træder reglerne om digitalisering i kraft for regnskabsår der starter den 1. januar 2025 eller senere.
Alle selskaber er omfattet af digitaliseringskrav i bogføringsloven.
Du har måske hørt noget med en grænse på 300.000 kroner. Dette er slet ikke relevant endnu, og vil kun komme til at gælde for digitaliseringskrav for andre virksomheder end regnskabspligtige (når dette krav engang sættes i kraft – måske i 2026 eller 2027). Det er for eksempel personligt ejede virksomheder eller andelsboligforeninger. Men ikke relevant for selskaber.
Reglerne om digitalisering gælder uanset hvor mange posteringer man har.

 

Opbevaring af bilag
Man skal i et registreret system eller et ikke-registreret system opbevare dokumentation for en bogført transaktion vedrørende køb eller salg, som indeholder mindst følgende oplysninger:
1) Udstedelsesdato.
2) Leverancens art.
3) Beløb.
4) Afsender og modtager, herunder navn, adresse, samt CVR-nummer eller SE-nummer.
5) Oplysning om momsbeløbets størrelse.
6) Betalingsoplysninger.

Vi bemærker det må være relativt få bilag som opfylder alle 6 ovenstående forhold, og dermed skal opbevares digitalt. Andre bilag end ovenstående skal selvfølgelig også opbevares. Der er blot ikke krav om at dette sker digitalt.

Man skal sammen med indsendelse af årsregnskabet indsende oplysninger om hvilke(t) system(er) man har anvendt i årets løb.
Drøft med din revisor om dit holdingselskab anvender et registreret system eller et ikke-registreret system, og om det i givet fald overholder reglerne.

Selskabernes selvangivelse

Fristen for indlevering af selskabernes selvangivelser er 6 måneder efter indkomstårets udløb, dog senest 1. august året efter.

For de selskaber, der har regnskabsår, der udløber 31. december 2023 er fristen derfor i år den 1. juli 2024.

Overskrides fristen pålægges selskabet et skattetillæg på kr. 200, for hver dag fristen overskrides. Dog højst kr. 5.000.

Kontantreglen lempet

Det er pligtigt for fx detailbutikker at tage mod kontanter i Danmark. Dette kaldes ofte for ”kontantpligten” eller ”kontantreglen” Men nu er der kommet en undtagelse, og pligten finder således ikke længere anvendelse på kontantbetalinger, der overstiger købesummen med mere end 750 kr.

Altså: butikken er ikke (længere) pligtig til at tage mod tusindkronesedlen, hvis de skal give mere end 750 kr. tilbage i byttepenge.

Pligten består således ikke mere, hvis man køber noget for under 250 kr., og betaler med en tusindkroneseddel.

Det hænger naturligvis sammen med afskaffelsen af tusindkronesedlen, hvor mange omsætter og får vekslet deres tusindkronesedler til mindre møntsort. I mange situationer er det sket ved at man køber noget til en ringe værdi, for eksempel 10 kr., og betaler med en tusindkroneseddel, hvorefter butikken er forpligtet til at give 990 kr. tilbage i byttepenge.

Reglen (altså undtagelsen ovenfor som medfører at butikken ikke længere er forpligtet til at tage imod 1000 kronesedlen i de nævnte situationer), gælder fra dagen efter den ny lov L169 bliver bekendt i lovtidende (forventeligt 6. juni 2024, således at undtagelsen gælder fra 7. juni 2024), og gælder indtil 1. juni 2025.

(Grænsen var i øvrigt i lovforslaget på 500 kr. Men den blev i forbindelse med behandlingen i folketinget sat op til 750 kr.)

Link til folketingets behandling, hvor man kan se den vedtagne lov: https://lnkd.in/dgARXPUs

 

Resume:

Nu er det således midlertidigt frivilligt for betalingsmodtagere at modtage 1.000-kronesedler som betaling, hvis kontantbetalingen overstiger købesummen med mere end 750 kr. Formålet er at imødekomme de problemer, som hyppige betalinger med 1.000-kronesedler kan give detailhandlen, i anledning af at 1.000-kronesedlen er blevet indkaldt. Loven muliggør fortsat køb af varer med 1.000-kronesedler. Men betalingsmodtageren vil kunne afvise betaling fra kunder, der ønsker at benytte en 1.000-kroneseddel til mindre køb op til 250 kr., der reelt kan have karakter af veksling af sedler.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Indberetning af selskabers årsrapporter

Fristen for indberetning af selskabers årsrapporter er mandag den 1. juli 2024

Bliver selskabets årsrapport ikke indleveret inden deadline vil Erhvervsstyrelsen sende et påkrav om indsendelse til virksomhedens digitale postkasse. Brevet indeholder både en 8 dages frist og en 4 ugers frist. Modtager Erhvervsstyrelsen virksomhedens årsrapport indenfor 8 hverdage efter påkravsbrevets datering foretager Erhvervsstyrelsen sig ikke yderligere. Modtages årsrapporten efter de 8 dage vil virksomhedens ledelse blive pålagt en afgift. Afgiftsbrevene sendes til privatpersonernes digitale postkasser. Modtages årsrapporten ikke 4 uger efter påkravsbrevets datering kan Erhvervsstyrelsen uden yderligere varsel anmode skifteretten om at tvangsopløse selskabet.

Indberetning af momstal 1.kvartal 2024

Fristen for indberetning af momstal for 1. kvartal 2024 er den 3. juni 2024.

Husk at få afleveret materialet til revisor eller sørge for at indberette og betale moms selv. Hvis I har behov for assistance til opgørelse af momsen, bogføring eller andet, er vi altid klar til at hjælpe – ring eller skriv til os.

Store bededagstillæg

Store bededag er en almindelig arbejdsdag fra den 1. januar 2024.

Det medfører at medarbejderne som udgangspunkt skal på arbejde. Eller man kan pålægge medarbejderen en feriedag på denne dag, som på enhver anden arbejdsdag. Eller man kan give medarbejderne betalt fri.

• Timelønnede med S/H-opsparing får ikke nedsat opsparingen (selvom der er en helligdag mindre).
• Månedslønnede får et tillæg på 0,45 % af den påregnelige årsløn. Tillægget udbetaltes enten med den almindelige månedsløn eller 2 gange om året sammen med ferietillægget i maj og august.

Det er vores holdning indtil videre, at man skal udbetale løntillægget, selvom arbejdsgiver fastholder store bededag som en betalt fridag, eller giver medarbejderen en anden betalt fridag. Der må forventes en praksis på dette område.
Der er også regnskabsmæssige konsekvenser af dette.

Tillægget og påregnelig løn
Tillægget skal beregnes af påregnelig årsløn, fx:

• løn
• arbejdsgivers pensionsandel
• tillæg for vagtordning / arbejde på særlige tidspunkter
• rådighedstillæg
• anciennitetstillæg
• fritvalg
• og personalegoder, som medarbejderen ikke får under ferie

Overarbejde skal ikke indgå, ligesom personalegoder, som medarbejderen får under ferie, heller ikke skal indgå.
Løntillægget skal udbetales enten løbende eller i maj og august sammen med ferietillægget. De 2 tillæg bliver ikke beregnet ens. Man skal fx beregne løntillæg pga. store bededag af arbejdsgivers pensionsandel, men dette skal ikke beregnes for ferietillæg.
Det løntillæg som er optjent, siden sidste udbetaling af løntillægget, skal udbetales ved fratræden.
Tillægget skal vises særskilt på lønsedlen.

Regnskabsmæssige konsekvenser ved årsmodellen
Hvis man anvender årsmodellen, skal virksomheden i årsregnskabet indregne optjent løntillæg frem til statustidspunktet som en forpligtelse. Det skal indregnes som kortfristet gæld under ”Anden gæld”.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Påmindelse til alle selskaber!

Husk at fristen for indbetaling af 1. ordinære acontoskatterate for selskaber er onsdag den 20. marts 2024. Selskaberne har i februar 2024 modtaget brevet omkring betaling af ordinære rater for indkomståret 2024 i deres digitale postkasse.

Hvis I har brug for at ændre den ordinære rate, kan I gøre det nemt og hurtigt på TastSelv Erhverv på www.skat.dk inden betalingsfristen.

Glem ikke at få det klaret i tide!

Kontakt os, hvis der skulle opstå behov for hjælp.

Fasthold dækningsafgiften – midlertidigt

Fasthold dækningsafgiften – midlertidigt

Udskyd stigninger i dækningsafgift 2024 – men fristen er 8. marts 2024.
Virksomheder som har dækningsafgiftspligtige ejendomme har siden 2022 betalt en aconto-beskatning der som minimum har været det de betalte i 2021 og maksimalt 30 pct. mere. Nu er der udsendt foreløbige vurderinger, og dækningsafgiften 2024 opkræves på baggrund af disse.
Hvis dækningsafgiften for 2024 ændrer sig på baggrund af den foreløbige vurdering, kan du søge om at fastholde den foreløbige dækningsafgift for 2024 på samme beløb, som du betalte i 2023. Du vil så blive opkrævet det korrekte beløb i 2025, når de endelige vurderinger foreligger.

Du kan kun søge, hvis du:
1. har fået opkrævning på den foreløbige dækningsafgift 2024 (den skulle være kommet i uge 50, 2023)
2. betalte dækningsafgift i 2023
Du skal indtaste kommunenummer og ejendomsnummer. Du finder dem på BBR eller:
1. Gå ind på boligejer.dk.
2. Søg på adressen på den ejendom, det drejer sig om.
3. Hent BBR-meddelelsen.
4. Kommunenummer og ejendomsnummer står øverst til højre i BBR-meddelelsen

Hvis du har brug for hjælp, eller har spørgsmål til blanketten, kan du kontakte virk.dk på 72 22 27 71.
Dækningsafgiften bliver genberegnet og efterreguleret, når du får den endelige vurdering. Vær opmærksom på, at det kun er den foreløbige dækningsafgift, du kan ændre. Når den endelige 2023-vurdering kommer, bliver dækningsafgiften genberegnet og efterreguleret.
Det betyder, at hvis du har betalt for meget, vil du få penge tilbage. Har du betalt for lidt, vil du få en opkrævning på det, du skal betale. Der er dog indgået en politisk aftale om at indføre en grænse for, hvor meget dækningsafgiften årligt må stige fra 2022 og frem (indfasning med 10 pct. årligt).
Efter planen vedtages lovforslaget, så stigningsbegrænsningen beregnes, når staten sender de endelige vurderinger for 2021 og 2023 ud.
Ejer/medejer af ejendommen kan søge. En anden privatperson eller advokat/revisor kan søge på vegne af ejer/medejer.

Kontakt os hvis du vil vide mere.

Grundskyld opkrævningen ændres

Fra 1. januar 2024 opkræves grundskyld for ejerboliger på en anden måde end tidligere. Og dette kan give udfordringer i bogholderiet.

Ejendomme ejet af selskaber
Hvis et selskab ejer en ejerbolig, opkræves grundskyld via selskabets skattekonto. Opkrævningen sker i 2 årlige rater. Betalingen til skattekontoen for grundskyld, kan ikke særskilt registreres som betaling af grundskyld. Der er udelukkende tale om at indbetalinger dækker den først opståede gældspost.
Denne opkrævningsform vil formentligt ikke give udfordringer. Før i tiden skete opkrævningen på et separat indbetalingskort. Nu sker det blot via skattekontoen. Afregningen af grundskyld skal naturligvis indgå i bogholderiet.

Ejendomme ejet af personer
Hvis en beboelsesejendom er ejet af en fysisk person, vil opkrævning af grundskylden ske via forskudsopgørelsen. Det vil sige sammen med personens øvrige betaling af skat. For en udlejningsejendom, skal dette bogføres i udlejningsejendommens regnskab.
Hvis afregningen sker som en del af B-skat over 10 rater, skal grundskyld bogføres med 1/10 som omkostning i bogføringen for udlejningsejendommen, med modpost på mellemregningskontoen/refusion. Eller med det samlede beløb ultimo året.
Hvis afregningen sker dels via B-skat (10 rater) og dels via A-skat (12 gange), skal bogføringen deles op efter en forholdsmæssig fordeling. Det virker ganske omstændigt.
Man kunne overveje, om ikke det kunne være hensigtsmæssigt, at bogføre
– De løbende skattebetalinger som private hævninger.
– Den samlede grundskyld ultimo året med modpost på refusion (reducere de private hævninger).

Man må ikke bogføre den samlede grundskyld primo året, hvor den ikke er forfalden endnu.

Ejendomme ejet af flere samtidig
Hvis en ejerbolig har flere ejere, som alle er fysiske personer, forventer vi der sker opkrævning hos hver ejer med den registrerede ejerandel.
For øvrige ejerboliger med flere ejere (fx hvor selskaber, foreninger og personer ejer en ejendom sammen) vil der blive registreret en ”hovedejer”. Opkrævningen sker hos denne hovedejer. Hovedejeren må således foretage videre opkrævning hos de andre deleejere. Hvis vi antager at der er tale om en udlejningsejendom, vil omkostningen til grundskyld skulle indgå i bogholderiet. Og man vil som følge af dette se forskellige typer af bilag i regnskabet for udlejningsejendomme med delvist ejerskab.

Kontakt os hvis du vil vide mere.